Svens StrandstensSite
Svecofenniske Domæne - Rapakivibjergarter - Ragunda-suiten - Mullnäset

Mullnäset er et lille rapakivimassiv syd for Strömsund. Det blev først erkendt som et rapakiviområde i forbindelse med kortlægningen af Jämtland, som første til berggrundkartan fra 1984. Alderen er målt til 1526 ± 3 Ma. Det består af en større granitisk del mod nord og et mindre område mod syd med gabbro.

Af granitiske bjergarter finder man granitter, kvartssyenitter og syenitter. Der er jævne overgange mellem typerne - også farvemæssigt. Farven svinger mellem røde/rødbrune og grågrønne/gråbrune - afhængigt af om kalifeldspatten er orthoklaperthit eller mikrosammenvoksninger mellem monoklin og triklin kalifeldspat.

Eksempler på magmamingling og -mixing synes ikke at være så almindelige som i fx. Mårdsö- og Ragundamassiverne.

Syenitter og kvartssyenitter

Syenitter og kvartssyenitter kendetegnes ved at være grøngrå/brungrå fin- til groft middelkornede bjergarter. Perthitisk alkalifeldspat er hovedmineralet, hvortil kommer 5-10% kvarts og 15-30% mørke mineraler. Alkalifeldspatterne er nogenlunde rektangulære og indeholder ca. lige meget orthoklas og natriumrig plagioklas. Der ses både åre- og pletperthit. Der kan være symplektitiske kvarts/feldspatsammenvoksninger i feldspatkornenes randområder. Ofte ses selvstændige korn af calciumrig plagioklas.

Granitter

Granitter er som hovedregel ret intensivt rødfarvede. De er uenskornede, evt let porfyriske. Rapakivi- og antirapakivitekstur fotrekommer. Alkalifeldspatten er overvejende orthoklas. Selvstændige plagioklaskorn me kun lidt kalifeldspat i antiperthittekstur er almindelige. Mikrografisk tekstur kan ses. Kvartsindholdet er 25-30% og udgøres bl. a. af let korroderet dråbekvarts. Hornblende og biotit er de mørke mineraler.

Granitten findes i et ca. 6 km² stort område mod nordøst (lokalitet 2).

Gabbroide bjergarter

Indeholder typisk 50% mørke mineraler, hvorasaf hovedparten er pyroxen og resten titanomagnetet og biotit. Lyse mineraler udgøre næsten udelukkende af Ca-rig plagioklas.

I mindre basiske typer, som må opfattes som hybridbjergarter er der mere kvarts og alkalifeldspat.

Teksturen er kornet , kun sjældent ofitisk

Gorbatschev, Roland: Beskrivning till berggrundkartan över Jämtlands Län, del 1: Urberget. SGU Ca 53:1. 1997. s. 120-122

Lundqvist, Jan, Thomas Lundqvist og Maurits Lindström, 2011: Sveriges geologi från urtid til nutid, 3. oplag. Studentlitteratur, Lund. s. 129