Svens StrandstensSite
Det Svecofenniske Domæne - Västervik-området

I det nordøstlige hjørne af Småland finder vi omkring byen Västervik et område, som er domineret af omdannede sedimentære bjergarter. Området udgør den sydligste spids af Det Svecofenniske Domæne. Mod nordøst grænser området op mod Loftahammar-gnejsgranitterne, mod sydvest mod Smålandsgranitterne i Vimmerbybatholiten. Indskudt i de metasedimentære bjergarter er adskillige små TIB-relaterede intrusioner med såvel granitiske, granodioritiske som gabbroide bjergarter.

Mindre områder med lignende bjergarter findes langs sydvestranden af Det Svecofenniske Domæne: i Värmland, Dalarna, Jämtland og endnu længere nordpå.

Sedimenterne blev afsat i form af flodaflejringer, tidevandsaflejringer og turbiditter i perioden 1,882-1,850 Ga. Nogle steder kan man se bevarede primærstrukturer i form af krydslejring, tørkesprækker og bølgeribber. Studier af primærstrukturerne tyder på at aflejringerne er sket i et floddelta/tidevands-miljø, hvor floderne kom fra det nuværende NNØ, mens tidevandsaflejringerne stammer fra den modsatte retning. Ved aldersbestemmelse af zirkonkrystaller i Västervikkvartsitten fås aldre i forskellige intervaller: 3,03-2,95 Ga, 2,72-2,69 Ga og 2,12-1,87 Ga, og nogle få korn har givet en alder på ikke mindre end 3,64 Ga - så det er gammelt stof, vi har at gøre med!

De afsatte sedimenter bestod først og fremmest af kvarts, men med varierende indhold af feldspat, lermineraler og glimmermineraler - ofte i tydeligt adskilte lag.

I perioden umiddelbart efter aflejringen blev sedimenterne udsat for metamorfose ad flere omgange. Først blev området udtyndet (back arc extension i forbindelse med subduktionsområde længere mod sydvest ved OBJ-bæltet). Det gav mulighed for indtrængen af granitiske og mafiske magmaer, som forårsagede både kontaktmetamorfose og metasomatose. Efterfølgende blev området komprimeret, så der kom kraftige foldninger og forskydninger. Metamorfosen nåede sit højeste (amfibolitfacies) ca. 1,825 Ga i 10 km's dybde.

Slutresultatet blev, at den største del af området består af kvartsitter, men de steder, hvor feldspat eller glimmerindholdet har været højt, kan man finde de forskellige typer pletsten, som området er kendt for.

Svenonius, F., 1907: Beskrivning till kartbladet Västervik. -SGU Aa 137.

Svenonius, F., 1914: Beskrivning till kartbladet Gamleby. -SGU Aa 147.

Gavelin, Axe l(1910) The rocks of the coast regions of Loftahammarand Västervik, Geologiska Föreningen i Stockholm Förhandlingar, 32:4

Gavelin, Sven: The Västervik Area in South-Eastern Sweden. 1984. Sgu Ba 32.

Beunk, F.F. & Page, L.M., 2001. Structural evolution of the accretional continental margin of the Paleoproterozoic Svecofennian orogen in southern Sweden, Tectonophysics, 339, 67–92.

Sultan, L. & Plink-Björklund, P., 2006: Depositional environments at a Palaeo-proterozoic continental margin, Västervik Basin, SE Sweden. Precambrian Research 145, 243–271

Pruss, Vanessa: The Geology of the Västervik Area in SE Sweden. 2008. VDM Verlag Dr. Müller

Lundqvist, Jan, Thomas Lundqvist og Maurits Lindström, 2011: Sveriges geologi från urtid til nutid, 3. oplag. s. 145-146