Glimmermineraler er lagsilikater eller phyllosilikater. SiO4-tetraedre, hvor hver fjerde Si+4 er udskiftet med Al+3, danner lag, hvor 3 af Ilt-atomerne deles med andre tetraedre, mens det fjerde hjørne stritter ud fra fladen - alle i samme retning. Mellem 2 sådanne tetraederlag er der et lag af oktaedre, som har en kation centralt og (OH)--grupper i hjørnerne. Nogle (OH)--grupper kan være ersttattet af F- eller Cl-. Kationen kan være Al+3, Mg+2, Fe+2 eller Li+. Disse tetrader/oktaeder/tetraeder lag (tot-lag), som i sig selv har en svag negativ ladniong, bindes løst sammen af kationer som K+ ellr Na+ (i specielle tilfælde Ca+2 - så tales om "sprødglimmer"). Det der adskiller de forskellige glimmermineraler er kationerne i oktaderlagene og kationerne imellem "tot-sandwicherne".

På grund af denne opbygning udviser glimmermineraler ekstrem spaltelighed i et enkelt plan. De herved dannede tynde lameller er bøjelige og elastiske. Hvis en bjergart med glimmer er deformeret vil glimmeren således være krummet og refleksion fra fladen vil fortsætte selv om man drejer emnet. Det gælder dog ikke, hvor der er Ca i kation-laget (glaukonit og margarit)

Selv om de fleste glimmertyper krystalliserer monoklint vil krystaller ofte have en flad, hexagonal form.

Hårdheden af de forskellige glimmermineraler ligger på 2½-3 og massefylden på 2,8-2,9.

Uanset at ikke alle glimmermineraler indeholder Fe og/eller Mg regnes de alle som mørke mineraler af IUGS. Det skal dog anføres, at man mange steder ser muskovit placeret blandt lyse (felsiske) bjergarter.

Biotit er det væsentligste bjergartsdannende glimmermineral og kaldes også mørk glimmer. Biotit er en blanding af forskellige jern- og/eller magnesiumholdige glimmermineraler. De vigtigste er annit og phlogopit, hvor annit bærer Fe+2 i oktaederlandet , mens phlogopit har Mg+2. Der er en fuldstændig blangsrække mellem disse to, og I praksis er biotit de Fe-dominerede typer. Biotit ses typisk i magmatiske dybbjergarter (granit, diorit etc.) og i bjergarter, som været udsat svag til middelkraftig metamorfose (gnejs, glimmerskifer). Pga. vandindholdet er glimmermineraler ikke stabile ved høj temperatur og lavt damptryk, så derfor ses glimmer i mindre grad i vulkanitter - ofte som matte strøkorn delvist bestående af relikter (omdannelsesprodukter). Ligeledes ses glimmer ikke i højmetamorfe bjergarter (granulitter), hvor biotit omdannes til det vandfri augit. Lepidomelan er en særlig Fe-holdig og dybt sortfarvet biotittype. Katteguld er forvitret biotit og har en messinggul farve.

Muskovit er lys glimmer og har Al+3 i oktaederlaget. Muskovit er farveløs og elastisk. Ved vridning af muskovit kan der opstå spalter mellem tot-lagene. Det giver mulighed for interferens mellem reflekterede stråler, så der opstår en perlemorslignende effekt. Muskovit er ikke almindelig i magmatiske bjergarter, men ses dog i type S-granitter, som er dannet ud fra sedimentære bjergarter og derfor har højt aluminium-indhold. Hvis der også er biotit til stede, taler man om en toglimmergranit (eller tveglimmergranit). Ligeledes ses muskovit ofte i pegmatitter. Hyppigst ses muskovit dog i metamorfe bjergarter som gnejs og glimmerskifer. Paragonit er ikke makroskopisk til at skelne fra muskovit. Kemisk adskiller det sig ved at have Na+-ioner mellem tot-lagene. Det er mindre almindeligt end muskovit og ses mest i (høj-)metamorfe bjergarter som paragonitskifter. Sericit er et meget finkornet omdannelsesprodukt muskovit og paragonit og dannes ved nedbrydning af feldspat. Navnet referer til den silkeagtige glans, som sericit kan tilføre bjergarten.

Phlogopit er som nævnt under biotit karakteriseret ved at have magnesium i oktaederlagert. Makroskopisk er det vankeligt at skelne fra andre lyse glimmertyper, men vil som regel kunne identificeres ud fra det mineralselskab, det optræder i. Ses især sammen med calcit/dolomit eller sammen med olivin og pyroxen i bjergarter fra Jordens ydre kappe. Alnöit og damtjernit er gode eksempler.

Lepidolit er et lithiumholdigt glimmermineral. Farven er lyst lilla/rosa. En vigtig kilde til lithiumudvinding.

Chlorit minder på mange måder om glimmer. Først og fremmest mht. spaltelighed, men chlorit mangler bøjeligheden og elasticiteten. Opbygningen er lige som ved glimmermineraler tot-lag (se ovenfor). Mellem disse sandwich-lag er der ikke som ved glimmermineraler simple kationer, men lag af brucitlignede mineral. Brucit er Mg(OH)2. I chlorit er nogle Mg+2 erstattet af Al+3. Chlorit har en "kold" grøn farve og dannes ved metamorfose af diverse mørke mineraler i grønskiferfacies.

Glaukonit er strukturelt beslægtet med muskovit, men udviser stor kemisk variation med indhold af jern og magnesium. Det optræder især som små grønlige korn i marine sedimenter, som derved opnår den for disse typiske farve. Seladonit minder om glaukonit, men optræder først og fremmest som udfyldning i blærehulrum i basalter - Færøerne er særlig kendt herfor.