Grännait er hovedbjergarten i Norra Kärr-komplekset. Den er i sin hovedfremtoning, som man finder i den perifere del, en meget finkornet til afanitisk bjergart med en grønlig/grågrøn/grålig farve. Hovedmineralerne er nefelin, mikroklin, albit, ægirin og eudialyt. Katapleit findes som subhedrale strøkorn i de områder, hvor Zr-indholdet er højt. Strøkornene kan være op til 3 cm, men som oftest er væsentlig mindre. Det er denne type, som fik Törnebohm til at kalde bjergarten for katapleitsyenit og som nu kaldes katapleitporfyrisk grännait. Strøkornene er fyldt med små inklusioner af nefelin og feldspat, og det er formentlig årsagen til at de fremtræder nærmest lysegrå, selv om katapleit ofte har en rødbrun farve. På en frisk brudflade er strøkornene vanskelige at få øje på, men på en forvitret flade er de tydelige og står som regel lidt frem i forhold til grundmassen, som forvitrer kraftigere. Denne katapleitporfyriske hovedtype fører også det ligeledes zirkoniumholdige mineral eudialyt i grundmassen og udgør ca. 70% af grännaiten (katapleit indeholder vægtmæssigt dobbelt så meget zirkonium som eudialyt). En mindre procendel har ikke katapleitstrøkorn, men har eudialyt i grundmassen og evt. også som ovale strøkorn. På en frisk brudflade er eudialyt let at se pga. den livlige rødviolette farve, men på forvitrede flader forsvinder eudialytten.. Endelig er der også en smule grännait, som hverken fører katapleit eller eudialyt.
Når man bevæger sig ind mod centrum af intrusionen begynder der at komme mere grovkornede partier med lyse slirer. Kornstørrelsen når sjældent over 5 mm. Mineralindholdet er det samme som i almindelig grännait, dog med mindre ægirin. Feinschmeckere skelner mellem pegmatitisk og migmatitisk grännait, hvor sidstnævnte ligger tættest på den centrale kaxtorpit.
Grännait er altid mere eller mindre folieret. Det har været genstand for diskussion, om hvorvidt folieringen er et resultat af magmaflydning før størkningen i magmakammeret, eller om den er et resultat af regional metamorfose. I øjeblikket peger viseren på den sidste mulighed. Læs mere på Norra Kärr-siden.
