Lakarpit fandtes oprindeligt af Törnebohm og Adamsson i to små områder i den nordlige ende af Norra Kärr-intrusionen og har fået navnet efter gården Lakarp. Den største forekomst er den vestlige, og den måler blot 30x15 m.

Lakarpit er en albit-arfvedsonit-nefelinsyenit. Den adskiller sig fra grännait ved ikke at indholde Zirkoniummineralerne katapleit og eudialyt, men derimod det sjældne, ligeledes Zr-holdige mineral rosenbuschit. Rosenbuschit viser sig som stråfarvede nåle på nogle mm's længde. Ofte ses stjerneformet aggregatdannelse. Lakarpit har desuden et stort indhold af fluorit, som sætter sig som små korn mellem lamellerne i polysyntetisk opbygget albit. Det kan give en undertiden ganske kraftig, skyet violet farve, som kan mistolkes som værende eudialytbetinget.

Folieringen er i almindelighed mindre udtalt end i grännait. og i et par ganske små områder en den helt fraværende.

En senere opdaget forekomst af en såkaldt mafisk lakarpit i den østlige rand af Norra Kärr er noget større end de oprindelige to og har en lidt anden kemi og fremtoning. Den er mere mafisk og består af arfvedsonit og ægirin, mikroklin, albit, nefelin, pectolit, lyserød eudialyt, mosandrit og fluorit. Den adskiller sig altså ganske kraftigt fra den oprindelige lakarpit!