Svens StrandstensSite
Svecofenniske Domæne - Rapakivimassiver - Ålandssuiten - Nordbaltiske Pluton - Østersørapakivi

Østersørapakivi er en porfyrisk rapakivigranit med overvejende rektangulære alkalifeldspatmegakryster, som typisk måler 5x15 mm, men de kan være både større og mindre, og megakryster af forskellig størrelse ses ofte i samme sten. Mere afrundede alkalifeldspatter ses også, men der er aldrig rapakivitekstur med plagioklasring omkring alkalifeldspatten. Kærnen er ofte orangegul , mens randområderne er orangerøde. Oftest - og yderst karakteristisk for bjergarten - er der små dråbeformede kvartsinklusioner i randområderne. Mellem disse feldspatter findes kvarts - dels som op til 5 mm stor, lysegrå, ofte ret kraftigt korroderet dråbekvarts (1. generation) og dels xenomorf 2. generations-kvarts, som ofte er i mikrografisk samvækst med kalifeldspat. Plagioklas er lyst olivenbrun og danner små idiomorfe korn, og af og til findes plagioklas som kærne i alkalifeldspatterne. Mørke mineraler er lidet fremtrædende og udgøres overvejende af biotit. Fluorit er ofte rigeligt til stede som små violette korn mellem kvartsen.

Undertiden ses granitter med samme tekstur, men med mere grumsetbrun farve. Disse blokke indeholder også mere plagioklas. De stammer formentlig fra samme hovedområde som de mere spraglede typer.

Selv var jeg - på grund af Østersørapakiviens mange lighedspunkter med Nordinrågranitten - i lang tid overbevist om, at disse porfyriske rapakivigranitter stammede fra Den Botniske Rapakivibatholit, som formentlig hænger sammen med Nordingråmassivet. Bräunlichs påvisning af, at der var så massiv forekomst af denne rapakivitype så tæt på Den Nordbaltiske Pluton og altså så langt fra Den Botniske Rapakivibatholith, har - i hvert fald indtil videre - overbevist mig om, at min antagelse var forkert. Der er heller ingen tvivl om, at farven i disse Østersørapakivier er tydeligt mere orange end man ser det i Nordingrågranit, som heller ikke har de lysegrå korroderede kvartskorn.

Østersørapakivi er ikke nogen decideret sjælden sten, men dog langt fra så hyppig som Rød Østesøkvartsporfyr. De lokaliteter, hvor man ofte finder Rød Østersøkvartsporfyr, er gode steder at lede efter Østersørapakivien.