Suomenniemi-batholithen har en alder på ca. 1,64 Ga og er dermed en smule ældre end de tilstødende dele af den store Viborg-batholith. Størrelsen er 365 km²

De forskellige granittyper i massivet er hhv. hornblendegranit, biotithornblendegranit, biotitgranit og topasførende biotitgranit. De menes dannet af samme modermagma, som har haft nogenlunde samme sammensætning som biotitgranitten. De hornblendeførende typer er dannet som cumulusbjergarter (udfældet på bunden af magmakammeret) mens den topasførende biotitgranit er slutproduktet dannet ved magmatisk differentation.

Teksturen på disse granitter kan være enskornet eller porfyrisk med spredte ovoider. Fotos af nogle af typerne kan ses hos Rämö, 1991 (se litteraturfortegnelsen), som er tilgænggrlig på nettet.

Da Viborgbatholithen skød op i det sydlige nabolag tiltede den mindre Suomenniemibatholioth, så de dybere liggende hornblendeholdige granitter blev løftet op i den sydøstlige del af batholithen. På nuværende erosionsniveau har vi derfor de oprindeligt dybest liggende bjergarter mod sydøst og de øverste sidst størknede mod nordvest.

Ud over disse hovedbjergarter er der mindre områder med hornblende-klinopyroxen-fayalit-granit og med alkalifeldspatsyenit. Disse er yngre end hovedbjergarterne. Alkalifeldspatsyenitterne er de første peralkaline rapakivibjergarter, der er påvist i Finland.

Som et kuriosom kan nævnes at man har fundet orbiculitiske rapakivigranitter på et par lokaliteter i den nordvestlige del af massivet - første gang man fandt rapakivi-orbiculitter i Finland.

Endelig er der små områder med gabbroide/anorthositiske intrusioner.

Som en forbindelse mellem Suomenniemi- og Viborg-batholitherne ahar vi Lovisjärvi-intrusionen, som består af diabaser, som ligner dem fra Suomenniemi, men der er også et område i den nordvestlige del, hvor man finder en melatroctolitisk kumulatbjergart.

I relation til Suomenniemibatholitten har vi en gangsværm, som omfatter både mafiske og sure gange. Der er også sammensatte gange - både nogle, der udviser tydelig magmamingling og nogle, hvor der er foregået en mere intens blanding med dannelse af alkalifeldspatdiabas, som må betragtes som en hybridbjergart , hvor der i en mørk grundmasse er runde strøkorn af alkalifeldspat - undertiden med plagioklasring.

Alle gangene går NV/SØ og skærer såvel bjergarterne i Suomenniemi-bathilithen og det svecofenniske grundfjeld.