Ålandspyterlitter dækker i følge det geologiske kort fra GTK ca. 1/3 af Ålandsøerne og er dermed den næstmest almindelige bjergartstype på øerne efter Ålands-rapakivi. Der er imidlertid ret varierende opfattelser af, hvordan en Ålands-pyterlit ser ud. Bergman, som har udarbejdet kortet, skelnede mellem pyterlitter og biotitrige pyterlitter. Den sidstnævnte type ligner mest de oprindelige fra Viborg-batholithen - blot er alkalifeldspatterne mindre og kun undtagelsesvis runde. Andre pyterlitter har nok ovoider, men også en del plagioklas og hornblende. .

Jeg har valgt at anvende følgende definitioner:

Ålands-pyterlit: Porfyrisk rapakivigranit med runde alkalifeldspat-megakryster (ovoider), hvoraf hovedparten ikke har en plagioklasring. Disse typer indeholder oftest en del plagioklas og har både hornblende og biotit som mørke mineraler. Grafisk tekstur almindelig.

Ålands-rapakivigranit med pyterlitisk tekstur: Porfyrisk rapakivigranit med rektangulære eller tilnærmet runde alkalifeldspat-megakryster uden plagioklasring. Mellem megakrysterne ses små kantede kvartskorn i guirlandelignende formation - denne tekstur kaldes pyterlitisk tekstur. Disse typer har kun lidt eller intet plagioklas og består næsten udelukkende af laksefarvet alkalifeldspat og mørkegrå, subidiomorfe kvartskorn. Hverken alkalifeldspat eller kvarts findes i mere end 'en generation, hvilket indebærer, at der ikke ses grafisk tekstur. Hagagranit er en enskornet Ålands-granit med tilnærmet pyterlitisk tekstur.