Skånes geologi adskiller sig fra det øvrige Sveriges ved at grundfjeldet kun få steder ligger højt og påvirker overfladereliefet. Oprindeligt bestod undergrunden af de samme meget gnejsede/granulitiske bjergarter, som vi kender fra Halland mm, men med Tornquistzonens opståen i Karbon-Perm for ca. 300 mio. år siden blev det meste af Skåne gennemskåret af sprækker i grundfjeldet, således at nogle fragmenter sank i dybet mens andre hævedes op og nu står tilbage som de NV/SØ forløbende åse, som er så karakteristiske for det skånske landskab.

Samtidig opstod sprækkevulkaner, som ligeledes forløb NV/SØ. De fleste af disse leverede mafiske bjergarter i form af doleriter og melafyrer, men nogle steder iblandedes mere sure bjergarter og der dannedes de såkaldte kullaiter på Kullen og ved Dalby (og formentlig andre steder) samt den nærtstående syenitporfyr i Torpa Klint. Ved senere vulkanisme i Jura (191-179 Ma) og Kridt (110 Ma) dannedes mere end 100 enkeltstående vulkaner. Af dem resterer mange kraterrør med søjlebasalt og denne bjergart er ikke sjælden som løsblok.

Skånegranulitten, som geografisk hører hjemme i Skåne hører geologisk til Det Østlige Gnejssegment i Den Sydsvenske Granulitregion.

Vångagranitten, som geografisk hører hjemme i Skåne hører geologisk til Blekinge/Bornholmprovinsen