Helleflint (hälleflinta) og leptit

Helleflint er den svenske betegnelse for metamorfoserede vulkanitter, som til en vis grad har bevaret deres primærtekstur og som har en tæt grundmasse med flintagtig brud. Leptitter er den svenske betegnelse for tilsvarende bjergarter, som er mere omdannede. Herved er primærstrukturerne helt udviskede og bjergarten mere kornet pga. rekrystallisation.

I Bergslagen varierer metamorfosegraden af disse udbredte metamorfoserede vulkanske og subvulkanske bjergarter fra grønskiferfacies over amfibolitfacies til lav granulitfacies.

Stribet hälleflint fra Dannemora

Ved Dannemora blev lav amfibolitfaciesfindes ikke overskredet, og man finder her bl. a. en karakteristisk hälleflinttype, som består af vekslende lag af vulkansk siltsten og lysere lag af krystallinsk karbonat og calc-silikat-bjergarter. Primærstrukturer som pimpstensfragmenter, accretionary lapilli (pisolitter) og stromatolitter forefindes, og viser at aflejringen er sket på lav havdybde eller over havoverfladen. Efter aflejringen er der foregået en intensiv hydrotermal alteration med mineralisationer (skarnmineralisation) af især jernforbindelser (magnetit, knebelit og dannemorit).

Jernindholdet i malmen varierer fra 30% helt op til 50%. Ud over jern er der også en del mangan. Der har været intensiv minedrift i hvert fald fra 1481. Af markedsmæssige grunde blev produktionen indstillet i 1992, men der er store forekomster tilbage og produktionen blev genoptaget i 2012.

I den stribede hälleflint fra Dannemora, som med forsigtighed kan anvendes som ledeblok, er kan stribningen være lysegrå/mørkegrå (hyppigst), sort/hvid, rød/sort eller grøn/sort. Stribningen kan være lineær og regelmæssig eller mere slynget. Ofte er der indslag af kalksten og magnetit.