Svens StrandstensSite
Sveconorvegiske Domæne - Østlige segment- Hyperitdiabas

Hyperit eller hyperitdiabas er en svensk betegnelse for mørktfarvet gangbjergart, der lige som gabbro består af augit og plagioklas, men som også indeholder hypertshen (Mg/Fe-pyroxen, orthopyroxen) og jernoxid, som er ansvarlige for den mørke farve. Herudover ses olivin, ilmenit og apatit, samt undertiden små mængder biotit, ortoklas og kvarts. Den kan være fin- til grovkornet, men altid enskornet. Pga magnetitindholdet er hyperitdiabas oftest kraftigt magnetisk ligesom den har høj vægtfylde. Plagioklasen ses undertiden som cm-store skinnende lister, som kan danne stjerneformede figurer. Når man slår på en hyperitdiabas med en hammer giver det en speciel metalagtig klang.

Hyperitdiabaser findes i gange, undertiden gangsværme og er dannet i flere perioder især i mesoproterozoikum (1,6-1,0 Ga). De findes i Värmland, langs protoginzonen syd for Vättern samt i Småland og Blekinge.

En af de mest kendte hyperitforekomster finder man ved Taberg, som ligger i det vestlige Småland i protoginzonen. Stedet er berømt for sin forekomst af en jernmalm, som har været brudt siden 1300-tallet. Siden har man også fundet Vanadium i malmen. Bjergarten har en noget speciel sammensætning idet den består af melatroctolit (troctololit består af olivin og Ca-plagioklas med mindre mængder pyroxen). Herudover er der et stort indhold af titanomagnetit. Dette mineral sidder også som indeslutninger i Ca-plagioklasen, som derfor fremtræder mørk. Taberghyperitdiabasen intruderedes omkring 1200 Ma. Den forhandles som ”sort granit”.

Nils-Gunnar Wik m. fl.: Beskrivning till regional berggrundskarta över Jönköpings län. Sveriges geologiska undersökning 2006. s. 32-33