Svens StrandstensSite

Svecofenniske Domæne - Mellemste Region (alt.: TIB - Revsund/Sorsele-suiten) - Revsundgranit, Grötingengranit, Sörvikgranit

Revsundgranitterne dækker meget store områder i Jämtland, Lappland, Västerbotten og Ångermanland. Det er derfor ikke underligt, at der er ganske store variationerne i kemisk sammensætning og udseende. Generelt bliver typerne mere Ca-plagioklasholdige mod øst og mere kalifeldspatholdige mod vest.

Der er ikke enighed om, hvorvidt Revsundgranit skal regnes som svecofenniske bjergarter, eller om de er en del af Det Transskandinaviske Magmatiske Bælte - TIB. Det tilkommer ikke mig at være dommer, så der er links fra/til begge regioner.

Traditionelt skelner man mellem Grå Revsundgranit, som også kaldes Pilgrimsstadgranit og Rød Revsundgranit, som blandt stensamlere ofte kaldes Björnagranit. Ud over området omkring Björna i det sydøstligste hjørne (Ångermanland) er der dog andre områder, hvor kalifeldspatmegakrysterne har mere eller mindre rødt skær. Revsundgranitter med endnu mere intense rødbrune farver er formentlig et resultat af senere hydrotermal alteration.

Revsundgranitter er trods deres store geografiske udbredelse ret sjældne fund på danske strande. Det skyldes selvfølgelig den lange afstand, men også, at grovkornede bjergarter med store forskelle i mineralkornenes størrelse let forvitrer undervejs.

Variationer i alder og kemi

Nyere undersøgelser har vist, at der trods disse bjergarters ret ensartede udseende er temmelig store forskelle både i alder og i kemisk sammensætning, når man bevæger sig gennem området.

Det, der traditionelt kaldes Revsundgranit, finder vi i Jämtland. Den har alkalicalcisk kemi og en alder på 1,78-1,80 Ga. Det er egenskaber, der gør det naturligt, at henregne bjergarterne til TIB-1. De sydvestligste varianter fra det område der på kortet er benævnt "Transition Belt" har dog i følge nyere undersøgelser overraskende vist sig at have en alder på 1,84-1,87 Ga og altså nærmer sig tidligt orogene granitter. Pudsigt nok er det omkring byerne Revsund og Pilgrimstad, som har givet navn til granitten!

Når man så bevæger sig længere mod øst stiger den alder, man kan måle til omkring til 1,85 Ga og den kemiske sammensætning bevæger sig i calcalkalisk retning, dvs. at indholdet af calcium stiger på bekostning af kalium og natrium. Begge disse forhold gør, at det er naturligt at regne disse bjergarter for svecofenniske. Hvor grænsen går i dette kontinuum, er nok vanskeligt at afgøre, og udseendet er ret ens på tværs af forskelle i alder og kemi.

Udseende

Revsundgranitterne er massive, grovporfyriske med afrundet rektangulære øjne af kalifeldspat (mikroklin), som kan blive op til 10 cm og ofte danner karlsbadertvillinger. Kalifeldspatterne er oftest grå, men som nævnt er der også typer med rødlig eller endog dybt brunrøde øjne. Blålige eller brunlige typer er sjældnere. Grundmassen er grov- til middelkornet og består af feldspat, kvarts, biotit og evt. også amfibol og pyroxen. Kvartsen er oftest grå, kan være røgfarvet eller sjældnere blålig. Plagioklas er oftest lys, men kan være brunlig. Den er ofte seriticeret, kan evt ses som matte pletter i mikroklinmegakrysterne. Biotitten ligger som regel i store aggregater (cfr. Karlshamngranit, hvor de mørke mineraler typisk danner netagtige figurer). Man finder ofte blegrøde granater blandt de mørke mineraler.

Forskellige typer

Revsundgranit fra Jämtland

Grötingengranit

Grötingengranit stammer fra et massiv indlejret i det sydlige massiv. Det måler ca. 20 km i diameter og ligger øst for Bräcke. Alderen er 1,74-1,75 Ma altså yngre end Revsundgranitten. Den blev tidligere kaldt rød Revsundgranit, selv om allerede Högbom i 1894 mente det var en skarpt afgrænset selvstændig intrusion. Det er en sur granit med et SiO2-indhold på 70-77%, den er typisk ret fattig på mørke mineraler og Fe/Mg-forholdet er højt. Som følge heraf fremstår den som en leukokrat granit med en ofte klar rød farve. Den kan også være mere grumset hvis indholdet af mørke mineraler er højere. Den er grovkornet og har et stort indhold af op til 4 cm store mikroklinkrystaller, som fordi de er så talrige ikke er så iøjnefaldende. Der er lighedspunkter med rapakivigranitter, bl. a. er der højt fluoritindhold. Kan minde om Ålandspyterlitter.

Sörvikgranit

I områderne med sort Revsundgranit i Fjällsjömassivet er der flere intrusioner med den lidt yngre Sörvikgranit, som er en ortoklasrig pyroxen-, amfibol- og biotitførende granit. Den er feldspat- og kvartsporfyrisk med op til 3 cm lange feldspater og op til 1 cm store afrundede mørkegrå kvartskorn). Den er oftest hvidgrå, men kan være rødlig, brunlig, olivenfarvet eller gråsort. Sörvikgranit er kemisk tæt på Grötingengranit, men mangler den klare røde farve, der kendetegner denne.

Forvekslingsmuligheder:

Persson, Lars, 1978: The Revsund-Sörvik granites in the western parts of the prince of Ångermanland Central Sweden. SGU C:741

Lundqvist, Thomas, 1990. Beskrivning till berggrundskartan över Västernorrlands Län. SGU Ba:31. s.106-125

Lundegårdh, Per H.: Berggrunden i Gävleborgs Län. SGU Ba 22, 1967. s. 87-89

Holmquist, P. J., 1906: Studien über die Granite von Schweden, s.140-144

Hesemann, J.,1975: Kristalline Geschiebe der nordischen Vereisungen, s. 23-25

Zandstra, J. G., 1988: Noordelijke kristallijne Gidsgesteenten, s. 157-159

Högdahl, Andersson and Eklund. 2004: The Transscandinavian Igneous Belt (TIB) in Sweden: a review of its character and evolution. Geological Survey of Finland