Fællesnævneren for disse bjergartstyper en den grønlige grundmasse som er betinget af ægirin.

Grorudit

Gangbjergart, som blev fundet ved Grorud nord for Oslo af Brøgger i 1894, men som siden også er fundet på andre lokaliteter (Varingskollen, Movand, Gruvsletten).

Det er en porfyrisk bjergart med en mere eller mindre køliggrøn, kvartsitagtig grundmasse, som oftest er homogen, men som især på forvitrede sten kan udvise stribede farveforskelle. Grundmassen består af alkalifeldspat, plagioklas, kvarts (10-40%) samt ægirin, som er ansvarlig for den grønne farve.

Der er uigennemsigtige, hvide (undertiden med rødligt skær) strøkorn af feldspat, der som regel er under 5-10 mm, og som ofte ligger samlet i grupper, og som kan have fluidalt præg. Herudover ses ofte små, mørkegrønne nåle af ægirin.

Sølvsbergit

Sølvsbergit er en middel- til finkornet gangbjergart med en grågrøn farve, som dog på forvitrede overflader bliver ganske lys. Grundmassen består af alkalifeldspat og ægirin (i nogle typer erstattet af hornblende). Kvartsindholdet er lavt (i modsætning til grorudit) og nogle kan endog være nefelinførende. Feldspaterne er små og tavleformede. Såvel feldspatkrystaller som mørke mineraler (ægirin/hornblende) er ofte subparallelt anordnede (flydemønster). Kan være let porfyrisk med feldspatstrøkorn på op til 10 mm.

Zandstra skelner mellem tre typer:

• Undertype 1: Opbygningen fluidal, trachytisk med mange meget små subparallelt liggende feldspater. Grundmassen har temmelig meget ægirin, evt lidt hornblende og undertiden lidt kvarts. Ikke strøkorn.
• Undertype 2: Hvid med mørke striber. Finkornet. Ikke porfyrisk. Fluidal, trachytisk opbygning med feldspater(0,5-1,5mm) og ægirin (<1,5mm). Mellem feldspaterne kan der være lidt kvarts som fyldmasse.
• Undertype 3: Hornblende-Sølvsbergit fra Lougendal. Meget finkornet. Blågrøn til blågrå. Lystfarvede feldspater op til 10 mm. Grundmassen rig på hornblendenåle. Ret mørk sten, som ved forvitring bliver meget lysere.

Tinguait

Brøgger beskrev to tinguaitgange, i Hedrum og i Graver. Jensch genfandt Graver-gangen i 2012- det skal bemærkes, at denne gang ligger uden for Oslofeltet, og at nærheden til det noget ældre Fenfelt er påfaldende. En aldersbestemmelse kunne være relevant.

Denne bjergart har en mørkegrågrøn finkornet grundmasse hovedsageligt bestående af feldspat, nefelin og ægirin og med ret sparsomme, transparente feldspatstrøkorn med en middelstørrelse på 1 cm. Der er små indeslutninger af ægirin i disse strøkorn, som iføge Jensch består af sanidin. Mindre strøkorn af nefelin og ægirin skal også kunne ffindes.