Mænait er en af de første bjergarter, som optræder Oslofeltet. Den findes sammen med camptonit som gange i de siluriske sedimentbjergarter, først og fremmest som ”sills”, altså horisontale gange, som baner sig vej mellem lagene i sedimenterne. De ældste har en alder på 308-305 Ma.

Mænait er en felsisk gangbjergart, som er opkaldt efter en gang ved Mæna-søen i Gran. Grundmassen er finkornet, lysegrå/blålig. Hovedmineralet er albit, som ledsages af op til 20% orthoklas. Mørke mineraler i form af pyroxen eller amfibol udgør mindre end 25%. Desuden optræder apatit, titanit og malm. Ved hydrotermale processer sent i krystalliseringsprocesseen er der dannet chlorit og carbonat.

Mænait er ofte porfyrisk med små, aflange strøkorn af augit og/eller hornblende. Sjældnere er få mm lange lyserøde albitstrøkorn. Teksturen er trachytisk (under mikroskop) til forskel fra diabas, som også har større indhold af mørke mineraler.

Grundlæggende er mænait en ikke særlig iøjnefaldende og letgenkendelig bjergart. Et større antal fotos kan ses på Skan-kristallin.