I riftdannelsens stadium 5 finder vi 3. batholithfase, hvori der dannes syenitiske til alkalifeldspatgranitiske bjergarter. Hovedbjergarten her er nordmarkit, som er en alkalisk alkalifeldspatsyenit med et beskedent kvartsindhold. Hvis kvartsindholdet går mod nul og der evt. er et lille nefelinindhold kaldes bjergarten pulaskit. Hvis der derimod optræder større kvartsmængder - helt op mod 35% - har vi en alkalifeldspatgranit, som kaldes ekerit. Hvis magmaen differentierer i lidt mere basisk retning med mere plagioklas og hvor indholdet af mørke mineraler skifter fra Na-mineraler som ægirin og Na-amfibol til biotit, har vi at gøre med Grefsensyenit. Som helhed har disse bjergarter en lidt mat fremtoning.

Som samlet gruppe er det de mest udbredte bjergarter i Oslofeltet: Ifølge Barth breder nordmarkit/pulaskit/Grefsen-syenit sig over 1425 km2, mens ekerit fylder 821 km2. Det er især i området nord for Oslo, at de er udbredte (Nordmarka - deraf navnet), men der er også betydelige forekomster længere mod syd.

Nordmarkit

Nordmarkit er en fin- til mellemkornet - sjældnere grovkornet - alkalifeldspatsyenit som langt overvejende består af rektangulære, perthitiske feldspatkrystaller. Mellem disse er der forholdsvis få mørke mineraler i form af biotit og Na-pyroxen og -amfibol: ægirin, arfvedsonit, riebeckit. Lys kvarts i små korn, op til 10%. Teksturen oftest massiv, men kan være trachytisk med delvis parallellisering af feldspatterne. Hovedfarven er grårød, lysegrå eller brunliggrå. Miarolitiske hulrum med sjældne mineraler almindelige. Pulaskit minder meget om nordmarkit, men indeholder ikke kvarts og kan have op til 10% nefelin. Det er vanskeligt - og nok overflødigt - at skelne mellem disse varianter. Hedrumit er en gangbjergart med trachytisk tekstur og et lavt indhold af nefelin. Nordmarkitporfyr har en gulligrosa/grå finkornet mellemmasse og gråblå feldspatstrøkorn.

Grefsensyenit

Grårød syenit (ikke alkalisyenit), som indeholder lyserøde, homogene alkalifeldspatkrystaller, grålige, rektangulære eller ovale plagioklaskrystaller (langt overvejende albit). Plagioklaserne indeholder ofte alkalfeldspat som klatter i og som ringe omkring plagioklasen. Kvarts findes i små mængder i mellemrummene mellem feldspaterne. Mørke mineraler forekommer som biotit (oftest dominerende), augit og hornblende. Grefsensyenit findes i en enskornet, mellem- til grovkornet type og som en porfyrisk type.

Ekerit

Ekerit er en Na-rig alkalifeldspatgranit/alkalifeldspatkvartssyenit og består af perthitisk alkalifeldspat, 10-35% kvarts samt mindre mængder ægirin og arfvedsonit. Bjergarten kan være både ret finkokornet og temmelig grovkornet. Opkaldt efter en af hovedlokaliteterne ved søen Eikeren.