Oslo-kvartsporfyrer findes i er en broget gruppe, hvoraf nogle sikkert er dagbjergarter, andre stammer fra gange med relation til calderaerne og endelig er nogle dannet i relation til biotitgranitter. Det vil sjældent være muligt at stedfæste dem yderligere, ligesom man kun kan sandsynliggøre hjemstedet for sten fundet i Danmark.

To typer kvartsporfyr får her særlig omtale, men burde nok være behandlet under biotitgranitter:

Drammenkvartsporfyr m. m.: Områder med porfyriske mikrogranitter, kaldet kvartsporfyrer, findes i de fleste biotitgranit I-intrusioner, hvoraf Drammen- og Finnemarka-granitmassiverne jo er langt de støste. De forekommer enten som gange eller som større uregelmæssige områder i intrusionerne og har mange steder mere karakter af granitporfyr (grovere grundmasse). De har strøkorn af perthitisk feldspat og kvarts i en kornet grundmasse, som har færre mørke mineraler og andre accesoriske mineraler end moderbjergarten. Kvartsstrøkornene er ofte lobulerede eller har mere eller mindre dybe indbugtninger, som man ofte ser i rapakivibjergarter. Grundmassen er ofte granofyrisk. Der vil ikke blive gjort forsøg på at skelne mellem kvartsporfyrer fra de forskellige biotitgranitter.

Hornkvartsporfyr: I Ramnescalderaen findes centralt et område med en kvartsporfyr, som er opkaldt efter den lille by Horn. Det er snarere en porfyrisk granit, og den opfattes som medlem af Oslo-biotitgranit II-familien, hvorfor den også vil blive omtalt der. De mest typiske repræsentanter findes i den vestlige del af området, hvor bjergarten (lige som den tilgrænsende alkali-syenit-granit, hvortil der er glidende overgange) er kraftigt påvirket af hydrotermal alteration.
Denne bjergart er karakteriseret ved op til 15 mm store rødbrune, perthitiske, kantede kalifeldspatstrøkorn med afrundede hjørner. Der er talrige runde, glasklare kvartstrøkorn op til 10 mm. - ofte med dybe indbugtninger. Grundmassen er lyst rødbrun, finkornet og indeholder ud over kalifeldspat og kvarts også albit, arfvedsonit, ægirin og biotit. Mod øst er strøkornene lidt mindre, og både grundmasse og strøkorn er mere grålige.
Hornkvartsporfyr indeholder relativt meget Thorium, og hvis man har hertil egnet måleudstyr kan man på denne måde skelne den fra Drammenkvartsporfyr.