De felsiske dagbjergarter udgør en broget gruppe.

Rhombeporfyrer er jo en velkendt gruppe. I princippet omfatter den latitiske, porfyriske bjergarter, hvor nogle af strøkornene er rhombeformede. Princippet brydes ved at en stor del af den successive strøm af trachytiske til andesitiske bjergarter, der af kompetente geologer er nummereret fra RP1 op til RP26 ikke har rhombeformede strøkorn. Det vil være uoverskueligt, ikke at behandle disse typer samlet. Nogle rhombeporfyrer har kornet grundmasse og kaldes gang-.rhombeporfyrer eller intrusive rhombeporfyrer. De medtages også her. Nogle syenit- og glimmersyenitporfyrer har også tilnærmet rhombeformede strøkorn - de er ikke med her!

Felsitporfyrer består helt overvejende af feldspat og kvarts - deraf navnet! Det drejer sig om ryolitter eller kvartstrachytter. De er næsten altid porfyriske og har en lys tæt grundmasse. De kan være ignimbritiske - er det måske oftest - men hvis der er eutaxitisk tekstur (pimpstensslirer) behandles de under ignimbritter. Undertiden dannes sfærulitter i disse typer, og hvis det er et fremtrædende teksturelement, kan man så kalde dem sfærulitporfyrer.

Som ignimbritter vil vi her betegne bjergartstyper med tydelig fluidal tekstur i en tæt, ofte flintagtig grundmasse. De fleste er porfyriske og mange har xenolither. Man har gennem tiden haft svært ved at tolke, hvorledes disse bjergartstyper er opstået, så mange har været opfattet som værende intrusive breccier.

Tuffer og tuffitter er resultatet af eksplosive vulkanudbrud , hvor grundmassen ikke som i ignimbritter er svejset grundigt sammen, men konsolideret ved diagenetiske processer.