Som nævnt i larvikit-opslaget består "Larvik Plutonic Compex" af en række intrusioner, som successivt skydes op i hinanden, så der dannes en løgskælsagtig formation, hvor de ældste lag ligger yderst. Dette modificeres dog af, at centrum gradvist forskydes mod vest. Samtidig sørgede magmatisk differentation i magmakammeret for, at den kemiske sammensætning udviklede sig fra at være SiO2-overmættet til at være SiO2-undermættet, så de sidst intruderede bjergarter var nefelinførende. Man har nummereret "løgskællene" fra 1 til 10, og bjergarterne i de inderste ringe er så nefelinholdige, at de i stedet for at bære larvikit-betegnelsen kaldes lardalt. Brøgger inddelte i sin tid Oslofeltets nefelinsyenitter i lardalit, foyait og ditroit, men pga. de åbenlyse ligheder i udseende mellem larvikit og lardalit er det naturligt, at behandle lardalit i larvikit-opslaget.

I tæt relation til lardalitintrusionen er der et større områder med den såkaldte foyait eller trachytisk nefelinsyenit, som er lidt yngre end Lardalitten. Den har en ganske anden tekstur end lardalit, idet den er opbygget af 1-1½ cm store alkalifeldspattabletter, som danner en slags skelet, oftest uden flydemønster, men trachytisk tekstur med en vis parallellisering af feldspattabletterne ses også. Tabletterne har ofte et overskud af albit i randen. Dette ses på forvitrede sten tydeligt som en hvid, mat rand. Mellemrummene mellem feldspaterne udfyldes af nefelin, som kan være brunlig eller grå og alkaliske mørke mineraler som ægirin eller arfvedsonit. På forvitrede sten er der fordybninger eller huller svarende til nefelinen. Denne type er ret almindelig som løsblok i Nordjylland. Nogle typer har et ofte betydeligt indhold af sodalit, som har kraftig orangerød fluorescens, når man belyser den med ulraviolet lys. Den kaldes ganske snedigt for sodalitfoyait.

Den anden forekomst af nefelinsyenit findes ved Langesundfjorden. Den består af en lidt større uregelmæssigt afgrænset intrusion af homogen, mellemkornet nefelinsyenit ved Bjønnes-halvøen. Herudover er der et stort antal gangdannelser sandsynligvis med relation til Bjønnes-intrusionen. I Bjønnes-intrusionen og i disse gange findes også foyaitiske typer, men især mere kornede varianter. Det er den type, som Brøgger kaldte ditroit, men den betegnelse er gået af mode. Betegnelsen ditroitskifer ses anvendt på mere finkornede typer med tydeligt flydemønster - der er dog intet metamorft over den trods navnet. Også i ditroit-området ses undertiden sodalit.

Nefelinsyenitpegmatiter findes i gange i larvikitten i området ved Langesund. Ud over at det er en meget spektakulær bjergart er den interessant på grund af dens indhold af mange sjældne mineraler, fx eudialyt og katapleit. Man har fundet omkring 185 mineraler, hvoraf flere er opkaldt efter lokaliteter især på øen Låven, som nu er fredet.