Svens StrandstensSite
TIB - Dalarna - Dalaporfyrer - Bredvadporfyr

Bredvadporfyr findes i et knap 1200 km2 stort område i den vestlige og nordlige del af det centrale Dalarna. Udbredelsesområdet strækker sig ind i Härjedalen, hvor den formentlig gradvist glider over i den kvartsførende Glöteporfyr. På grund af den store udbredelse er bjergarten den mest almindelige Dala-porfyr, der findes som ledeblok i Danmark.

Grundmassen er finkornet med rød eller rødbrun farve, der ved forvitring bliver lyserød eller blegrød. I stor forstørrelse ses ofte slirer med mere tydelig kornet eller evt. mikropegmatitisk tekstur.

Kalifeldspatstrøkorn udgør typisk 4-10 % af den samlede masse og har oftest næsten samme farve som grundmassen, men kan også fremtræde lysere eller - sjældnere - mørkere end grundmassen.

Plagioklasstrøkorn er gulgrønne, hvidgule eller hvide og udgør 1-6 % af den samlede masse. De er ofte forvitret ud af bjergarten og efterlader kantede huller på overfladen.

De mørke mineraler udgør kun en ubetydelig del af bjergarten og består af biotit, klorit og malm ofte som 1-2 mm store aggregater.

Kvartstrøkorn mangler.

Ignimbritisk bredvadporfyr har tydelige pimpstensslirer og/eller tydelige rheomorfe træk i grundmassen. Navnet er på sin vis misvisende, idet alle Bredvadporfyrer er af ignimbritisk oprindelse. Ofte ser man langagtige områder med mere grovkornet tekstur. Det er udtryk for at der er sket en afglasning og rekrystallisation af grundmassen. Syd for Vasselbodarna findes en udtalt ignimbritisk type med op mod 40% små strøkorn af kalifeldspat og plagioklas.

Åsenporfyr er en strøkornsrig variant, som bl. a. findes ved byen Åsen. Som tommelfingerregel vil man anvende betegnelsen hvis der er mange strøkorn og plagioklaskornene er i overtal.

Hjelmquist, S.,1966: Beskrivning till berggrundskarta över Kopparbergs Län. SGU. Ca. 40

Hjelmquist, S, 1982:The porphyries of Dalarna - Central Sweden. Sveriges geologiska undersokning Serie c nr 782