Svens StrandstensSite
TIB - Dalarna - Dalaporfyrer

Dala-porfyrer dækker store områder især i det centrale Dalarna vest og nord for Siljanringen. Området strækker sig ind i Härjedalen og Orsa Finmark mod nord, og porfyrområder veksler her med granitområder og Digerbergaflejringer. Herudover finder man porfyrer i flere satelitområder dels vest og syd for sandstensområdet og dels som øer i dette. Disse områder omfatter også porfyrforekomster i Trysil-området i Norge.
Der angives et areal på ca. 6000 km2 i Dalarna, og herudover er et område på ca. 5000 km2 dækket af Dala-sandsten. Tykkelsen af porfyrlagene menes at være flere hundrede meter. Når der er så store områder med bevarede suprakrustale bjergarter skyldes det, at hele området er forskudt i dybden i forhold til tilgrænsende områder, og derfor har erosionen ikke været så hårdhændet.

Hjelmquist opregnede i 1982 262 forskellige typer af Dala-porfyrer og han inddelte dem i ”Nedre” og ”Øvre” Dala-serier. Han konstaterede også, at mange af porfyrerne var ignimbritiske og brugte denne egenskab som en væsentlig faktor ved grupperingen af de enkelte porfyrer.

Efter at man har fået mulighed for at datere bjergarter mere nøjagtigt, har det vist sig at kun nogle få typer - helt mod syd i Nås/Tyfors-området - tilhører det såkaldte TIB-1, som med en alder på ca. 1800 mio. år rummer de ældste Dala-bjergarter. De fleste tilhører TIB-2, som er ca. 1700 mio. år gamle. Inden for disse to grupper er det næppe muligt meningsfyldt at opstille en aldersrækkefølge.

Det har også siden vist sig, at flere Dala-porfyrer end dem, der har tydelige pimpstensslirer (eutaxitisk tekstur) har ignimbritisk oprindelse. Faktisk er det formentlig kun de mest basiske porfyrer, de såkaldte porfyritter, der er dannet af størknet lava, mens de mere sure rhyolitter, trachytter og latitter er dannede ved eksplosive vulkanudbrud ud fra pyroklastiske strømme. De mere kornede typer er formentlig subvulkanske, hvilket vil sige, at de er størknet tær under jordoverfladen, og mange af disse danner overgangsformer til Dalagranitter.

Det siger sig selv, at selv ikke den mest entusiastiske kan gøre sig håb om at skelne mellem 262 forskellige typer, så ofte må man stille sig tilfreds med at konstatere, at en blok er en ”Dalaporfyr”.

På dette site har jeg valgt denne opdeling:

Särnatinguait er en langt yngre porfyrtype og omtales for sig selv.

Gustafsporfyr er en rapakivirelateret porfyrtype, som findes i den sydøstlige del af Dalarna.

TIB1-porfyrer

Grönklittporfyrit

Bredvadporfyr

Hedenporfyr

Strøkornsrige Dalaporfyrer

Feldspatporfyrer

Ignimbritter

Kvartsporfyrer

Hjelmquist, S.,1966: Beskrivning till berggrundskarta över Kopparbergs Län. SGU. Ca. 40

Hjelmquist, S, 1982:The porphyries of Dalarna - Central Sweden. Sveriges geologiska undersokning Serie c nr 782

Ripa, Magnus och Lena Persson: Kartområdena 14E Mora NV och SV

Ripa, Magnus m. fl, 2012: Beskrivning till berggrundskartan Västra delen av Dalarnas län. Sveriges geologiska undersökning 2012

T. Lundqvist, J.-O. Svedlund, S. Snäll & E. Jonsson: Älvdalens porfyrberggrund – nya observationer. SGU-rapport 2011:2

Lundqvist, T m.fl., 2004: Berggrundsgeologiska nyheter i Siljansområdet. SGU-Rapport 2004:11

Nyström, J.O.,1999: Dalavulkaniternas bildning och tektoniska miljö. SGU projekt 03-889/96

Svedlund & Lundqvist 2010: Fynd af bergarter bildade vid meteoritnedslaget i Siljansområdet. SGU-rapport 2010:21

Spicar, Erich: Several recently discovered supposed astroblemes in Dalecarlia, Sweden, version 4

Johansson, Sara: Geoturism i Siljansområdet

Lundqvist & Svedlund, 2008: Provsamlingen i Älvdalens Nya Porfyrverk - geologiska beskrivningar. SGU-rapport 2008:1