Charnockit har sit navn efter englænderen Job Charnock, som grundlagde byen Calcutta (nu: Kolkata) i 1690. Bjergarten bærer hans navn, fordi hans gravsten (se foto) er tilvirket af netop denne bjergart.

Efter den snævre definition er en charnockit en granit, hvis hovedmineraler er kvarts, perthit (eller antiperthit) og orthopyroxen (oftest hypersthen). Ud over orthopyroxen (som ikke kan identificeres makroskopisk) kan der være mørke klinopyroxener, sort amfibol og oxider, bl. a. magnetit. Ofte ses enkelte granatkorn. Biotit bør ikke være til stede i nævneværdigt omfang.

Den type granitter findes, men er sjældne og vil være størket på stor dybde ud fra meget tørre magmaer. Langt de fleste af de bjergarter, som kaldes charnockitter er medlemmer af den såkaldte charnockitserie, som omfater såvel sure som intermediære og basiske metamorfe bjergarter med indhold af orthopyroxen (eller fayalit og kvarts). Det er først ved ret høj metamorfosegrad, at de karakteristiske pyroxener dannes, og ud over nydannede mineraler er det også karakteristisk at der er sket en rekrystallisation af mineralkornene og også ofte en vis deformering. Strukturen kan variere betydeligt. Charnokitter kan således være grov- eller finkornede, massive eller folierede, og en porfyrisk struktur i den oprindelige bjergart kan være bevaret, sågar endda tilstedeværelsen af karlsbadertvillinger. De mørke mineraler kan være samlet i slirer. På friske brudflader vil de sædvanligvis perthitiske/antiperthitiske feldspater have en karakteristisk grønlig farvetone (ikke chloritbetinget), som på forvitrede overflader ændres til gul/brun.