Under opbygning
Det kan være svært, at danne sig et overblik over de mange mafiske bjergarter, som man støder på. Lad os prøve at få et overblik. Mafisk betyder rig på magnesium- og jern (ferrum). I praksis svarer det til basiske bjergarter, som har et et SiO2-indhold på 45-52%. Hovedmineralerne er augit (klinopyroxen=Kpx) og plagioklas (P). Herudover kan der være olivin (O), jern/magnesiumpyroxen=orthopyroxen (Opx) tidligere ofte benævnt hypersthen samt magnetit. Ofte er noget af jernet erstattet af andre metaller, fx. titanium, så man finder titanaugit og ilmenit. Vandholdige mineraler som hornblende og biotit kan findes primært, men dannes især ved metasomatiske processer.
Gabbro er en holokrystallinsk (indeholder ikke glas), grov-, mellem- eller finkornet dybbjergart hovedsageligt bestående af Ca-rig plagioklas og augit. (Nogle vil hævde, at en bjergart ikke bør navngives efter , hvor den er dannet, men efter hvorledes den konkret fremstår. Disse vil således benævne en finkornet gabbro som en dolerit eller en basalt). Strukturen er granulær. Magmatisk lagdeling kan forekomme, men ses sjældent i håndstykker. Hvis augiindholdet er over 80% taler man om en pyroxenit. Hvis der er et stort indhold af plagioklas, kan man tale om en leucogabbro, og hvis P>90% har man en anorthosit.
Dolerit er en holokrystallinsk, kornet, subvulkansk bjergart med samme sammensætning som gabbro og basalt. De fleste doleritter har ofitisk tekstur. Det betyder, at små plagioklaslister ligger inde i meget større augitkrystaller, som er vokset omkring plagioklaserne. Ofte vil der også være olivin iblandet. Når de mafiske mineraler forvitrer får doleritten ofte et blomkålsagtigt udseende (Kinnediabas er et typisk eksempel). Doleriter af Åsby-type har derimod en intergranulær tekstur. Plagioklaskornene er større og idiomorfe, mens de mafiske mineraler er størknet senere og udfylder mellemrummene mellem plagioklaserne. Betegnelsen diabas er ikke entydig, men står ofte for det samme som en dolerit. Undertiden anvendes det som betegnelse for en dolerit, som har undergået let alteration. Diabas har også været anvendt som betegnelse for præ-tertiære bjergarter i modsætning til doleritter, som var ”friske” bjergarter af samme sammensætning.
Basalt er en vulkansk, basisk bjergart. Der er afanitisk tekstur og der kan være strøkorn af plagioklas, augit eller olivin. Alt efter den kemiske sammensætning kan basalter inddeles i alkalibasalter (Si-undermættede) og tholeitiske basalter (Si-overmættede). Der kan være blærer (vesikler), som evt. senere er udfyldt med andre mineraler (chalcedon, calcit, chlorit) så der dannes mandler (amygdala)
Amfibolit: En mafisk udgangsbjergart (protolit), som har været udsat for metamorfose i amfibolitfacies. Herved er der dannet amfiboler især hornblende på bekostning af pyroxener. Hvis det er foregået i den øvre ende af amfibolitfacies vil der også dannes granater, så man får en granatamfibolit. I den nedre ende kan man se chlorit, epidot og biotit.
Mafisk granulit: En mafisk bjergart (som regel en gabbro), som har været udsat for metamorfose i granulitfacies, hvorved der er dannet små granater. Plagioklas og augit er bevaret.
Eklogit: En mafisk bjergart, som har været udsat for højtryksmetamorfose. Hovedmineralerne er klinopyroxenet omphacit og granat. Kan også indeholde kvarts, disthen, rutil, titanit og pyrit. Eklogitter findes ikke i ”vore” områder. Det nærmeste vi kommer er den hallandske retroeklogit.
