Finnemarka-granitten danner en næsten cirkelformet intrusion i kambrosilure sedimenter og i de lidt ældre bjergarter fra 1. batholithfase, akerit og en lidt speciel type kjelsåsit. I det sydvestlige hjørne skæres intrusionen af ringangsstrukturer og forkastninger stammende fra dannelsen af Glitrevann-calderaen. Anses normalt for at være BG I-type, men i de nordlige dele af intrusionen er den kemiske sammensætning mere alkalin og altså mere i retning af BG II. Det naturlige spørgsmål her er så, om det giver mening at skelne mellem BG I og BGII rent tidsmæssigt.

Det er det næststørste massiv af Oslobiotitgranit - 125 km2. Hovedparten er en mellem- til grovkornet granit med rigelig kvarts. Der er også pænt store områder med porfyrisk granit og aplitgranit, et mindre område med kvartsporfyr og helt centralt i området med enskornet granit findes en lille enklave, hvor granitten er alkaliamfibol-førende. Finnemarkagranit adskiller sig fra andre Oslobiotitgranitter ved at have hypersolvus-karaktertræk - dvs. at der ved størkningen er dannet 'en type feldspat, som så under videre afkøling er afblandet til perthit. Den bør således ikke føre selvstændige plagioklasstrøkorn, men ofte ses dog uregelmæssige zonare feldspatøjne med grågrøn kerne af seriticeret plagioklas.

Finnemarka-granodiorit??
Amerikaneren Czamanske skrev i 1965 en artikel om bjergarterne i Finnemarka-området, og betegnede den type, som ligger i et halvmåneformet strøg rundt om den enskornede granit, som Finnemarkagranodiorit. Andre geologer før ham og efter ham har kaldt den kjelsåsit, og Gaut har redegjort for, hvorfor han mener at denne bjergart er ældre end Finnemarkaintrusionen. På alle geologiske kort fra NGU bærer bjergarten betegnelser som kvartsmonzonit eller kvarts-alkalifeldspat-syenit undertiden med kjelsåsit, larvikit i parantes bagefter. Intetsteds bruges betegnelsen granodiorit, hvilket også ville være underligt, da kvartsindholdet næppe overstiger 10%. Ingen tvivl om, at det er en smuk og karakterisktisk bjergart, som muligvis kan bruges som ledeblok, men for mig giver det ikke mening at insistere på betegnelsen Finnemarka-granodiorit. Læs om den under kjelsåsit.