25 km øst for Uppsala findes et 3x4 km stort område med syenitiske og i mindre udstrækning nefelinsyenitiske og nefelindioritiske bjergarter.

Området blev først beskrevet af Quensel i 1918. Senere lavede Gorbatschev grundige undersøgelser og mente, at det drejede sig om en alkalin intrusion omgivet af en zone med fenitiserede grundfjeldsbjergarter.

Der er usikkerhed mht dateringen. Tidligere undersøgelser anslår aldre på 1587 og 1700 Ma, mens nyere prøver viser aldre på ca. 1885 Ma, hvilket er stort set det samme som de omkringliggende tidligtorogene metamorfe bjergarter. Der synes dermed at være sået tvivl om, hvorvidt man reelt har at gøre med en alkalin intrusion, eller om der blot er tale om, at den sidste del af magmaen i en større intrusion ved magmatisk differentiation har ændret sammensætning i nefelinsyenitisk retning - som man også ser det i Oslofeltet, hvor larvikit går over i lardalit og nefelinsyenit.

Blandt de specielle bjergarter, der er beskrevet fra Almunge er umptekit og canadit.