Selv om alkaline bjergarter udgør en forsvindende del af magmatisle bjergarter - faktisk mindre end 1%, er de utroligt spændende fordi der blandt dem er en overvældende diversitet både kemisk og mineralogisk. Næsten halvdelen af navnene på magmatiske bjergarter findes inden for denne gruppe!

Mineralindhold

Alkaline intrusioner er kendetegnede ved at være undermættede med silicium og indeholder derfor mineraler som nefelin, cancrinit, alkalipyroxen (fx. ægirin) og alkaliamfibol (fx. arfvedsonit). Endvidere er der oftest et højt indhold af mange forskellige grundstoffer, som ellers kun findes i lave koncentrationer i jordskorpen: P, F, Ti, Nb, Ta, Zr, Sr, Ba, sjældne jordartsmetaller og undertiden U og Th. Det er det der er baggrunden for det store antal forskellige og sjældne mineraler, som man finder her. I et stort antal af de alkaline komplekser er de alkali bjergarter ledsaget af carbonatitiske bjergarter.

Dannelsesmåde

Normalt forekommer komplekserne i kratoniseret grundfjeld ved riftdannelse, hvor der skabes dybtgående sprækker i skorpen så kappemateriale kan transporteres til overfladen.

Nogle af de alkaline og carbonatitiske komplekser består udelukkende af en som regel lille ringformet intrusion, hvor forskellige bjergartstyper oftest er mere eller mindre koncentrisk anordnet. Mange af komplekserne har tilknyttet gange med tilsvarende bjergarter. Endelig er der også mange eksempler, hvor man ikke kender nogen intrusion men kun gangdannelser.

Eksempler

På verdensplan kendes ca. 400 alkaline ringintrusioner. Det baltiske skjold bidrager især med en stor koncentration af alkaline intrusioner i Den Arkæiske Provins (Kola Alkaline Province), som ikke vil blive beskrevet yderligere her. Herudover har vi nogle intrusioner i Det Svecofenniske Domæne (Alnön, Almunge, Norra Kärr og Siksjöberget) samt Fensfeltet i Det Sydvestskandinaviske Domæne. Flere af disse er særdeles velundersøgte, og udforskningen af dem har i høj grad bidraget til forståelsen af hvad alkaline intrusioner/komplekser er for nogle størrelser. Set på verdensplan må man også nævne Ilímaussaq-intrusionen i Grønland, som nok er den allerbedst undersøgte, og hvor danske geologer - især N. V. Ussing og Henning Sørensen - har ydet en fantastisk indsats.

Alder

Aldersmæssigt spreder de alkaline komplekser sig over et meget stort spektrum. Den ældste forekomst i det baltiske skjold er det arkæiske Siilinjärvi carbonatit-kompleks i Nordfinland, som med sin alder på 2609±6 Ma er et af de ældste i verden. Blandt de svenske er Almunge-massivet formentlig det ældste med målte aldre på hhv. 1587, 1700 og 1885 Ma, men dateringerne er usikre. Norra Kärr har en alder på 1545 Ma, Alnön 610-530 Ma og Siksjöberget 2281 Ma. Fen-feltet lige øst for Oslofeltet er ca. 540 Ma.

Oslofeltet

Koncentrationen af nefelinsyenitter i Langesundfjorden i den sydvestlige del af Oslofeltet kan retfærdiggøre en opfattelse af området som medlem af klubben. Det rummer da også mange af de sjældne mineraler, der er karakteristiske for alkaline komplekser. Mange har endda deres typeområde her.

Kommerciel interesse

Interessen for alkaline og carbonatitiske komplekser er ikke kun på det teoretiske plan. Mange af de grundstoffer, som har vist sig at have en afgørende betydning for den teknologiske udvikling, er i voldsom grad opkoncentreret i de bjergarter, vi finder i de alkaline komplekser. Som eksempel kan nævnes de såkaldte sjældne jordartsmetaller (REE=rare earth elements). Ganske vist er de slet ikke så sjældne, som betegnelsen antyder, men det er især i mineraler, som findes i alkaline komplekser, at deres koncentration er så stor, at det kan betale sig at udnytte dem kommercielt (læs mere under 'Norra Kärr*).