Fensfeltet er et ca. 5 km2 stort område i Nome kommune, Telemark.

I Fensfeltet findes specielle og sjældne dybbjergarter, som er intruderet i grundfjeldsgnejserne ca. 540 Ma. Over 60% er karbonatitter, mens resten udgøres af karbonatitter med silikatmineraler og bjergarter som hovedsageligt består af nefelin og klinopyroksen. Omkring Fensfeltet er der en række specielle gangbjergarter og eksplosionsbreccier. I nogle af disse findes fragmenter som er ført med op fra fra Jorden kappe i 60–70 kilometers dybde.

Da W. C. Brøgger første gang beskrev forekomsten i 1921, var mange av bjergartene ukendte, og han gav dem navn efter gårdene i distriktet. Vigtigst er karbonatitterne søvitt og rauhaugitt, som overvejende består af henholdsvis calcit og jernholdig dolomit. De indeholder herudover mineraler med metallet niobium, som blev udvundet i Søve Gruben 1953–65.

Indholdet av radioaktive mineraler er forholdsvis højt i Fensfeltet.

De omgivende grundfjeldsgnejser er ved kontakten mod Fenkomplekset omdannet til den feldspatrige bergart fenit. Det er sket ved en proces, som kaldes for fenitisering, og som første gang blev beskrevet herfra.

Brøgger hævdede i sin tid, at karbonatitterne og de andre bergartene var dannet ved størkning af magma i dybet, men denne tanke blev modtaget med skepsis af samtidige geologer. Først 40 år senere, i 1961, blev teorien sandsynliggjort ved at man fandt en aktiv vulkan, Oldoinyo Lengai i Tanzania, som udspyede letflydende strømme af karbonatitlava. Fensfeltet repræsenterer formentlig et dybt snit under en tilsvarende vulkan.