Bornholmsk gnejs, som også kaldes stribegranit, er den dominerende bjergart på øen, hvor den indtager det store centrale område, dog med en enklave af Almindingengranit. Mod øst, på grænsområdet mod Svanekegranitten, finder vi Paradisbakkemigmatitten med lyse biotitfattige slirer. Dette skyldes, at Bornholmgnejsen her har været udsat for større tryk/tp-påvirkning, så der er sket en delvis opsmeltning.

Det er en lys grå eller rødliggrå bjergart, hvor der er korte, let bølgede striber af mørke mineraler, overvejende biotit. Der er lysere og mørkere varianter. I de sidstnævnte er der ret stort hornblendeindhold. Kornstørrelsen er som regel 1-2 mm, men lidt mere grovkornede varianter ses, lige som man kan se megakryster af kalifeldspat. Der er utydelige korngrænser. Rustpletter efter sekundær hæmatitimprægnering er næsten altid til stede.

Det har været antaget, at disse bjergarter i lighed med kystgnejserne i Blekinge har haft en alder på omkring 1700 Ma, men nye undersøgelser har overraskende vist, at de har stort set sammen alder som de andre bornholmske granitter, nemlig ca. 1455 Ma. Det er også samme alder som Karlshamn-, Spinkamåla- og Vångagranitterne fra Blekinge.