I ”Larvik Plutonic Complex” er der to områder med nefelinsyenit:

I relation til Lardalitintrusionen er der et større områder med den såkaldte foyait, som er lidt yngre end Lardalitten. Den er opbygget af 1-1½ cm store alkalifeldspattabletter, som danner en slags skelet, oftest uden flydemønster. Tabletterne har ofte et overskud af albit i randen, som på forvitrede sten ses tydeligt som en hvid, mat rand. Mellemrummene mellem feldspaterne udfyldes af nefelin, som kan være brunlig eller grå. På forvitrede sten er der fordybninger eller huller svarende til nefelinen. Herudover er der alkaliske mørke mineraler som ægirin eller Arfvedsonit samt biotit.

Hvis alkalifeldspatkrystallerne er mindre, tydeligt parallelle og nefelinindholdet er under 10% kan man benævne den Hedrumit (se under Nordmarkit).

Den anden forekomst af nefelinsyenit findes ved Langesundfjorden. Den består af en lidt større uregelmæssigt afgrænset intrusion af homogen, mellemkornet nefelinsyenit ved Bjønnes-halvøen. Herudover er der et stort antal gangdannelser sandsynligvis med relation til Bjønnes-intrusionen. I Bjønnes-intrusionen og i disse gange findes også foyaitiske typer, men især mere finkornede varianter, hvoraf nogle udviser tydeligt flydemønser. Det er dem, som Brøgger kaldte ditroiter, men den betegnelse er gået af mode. Nefelinsyenitpegmatiter findes i gange i larvikitten i området ved Langesund. Ud over at det er en meget spektakulær bjergart er den interessant på grund af dens indhold af mange sjældne mineraler, fx eudialyt og katapleit. Man har fundet omkring 185 mineraler, hvoraf flere er opkaldt efter lokaliteter især på øen Låven, som nu er fredet.