Arnögranit er en porfyrisk granit, som forekommer i et ca. 60 km2 stort massiv i Uppland. Den har fået navn efter forekomsten på øen Arnö i Mälaren, men der er også forekomster af en lignende granit/granodiorit langs kysten nord for Stockholm mellem Waxholm og Norrtälje (Holmquist 1906). Det er en tidligt orogen granit med samme alder - 1,89-1,87 Ga - som Uppsala-, Sala- og Vängegranitterne
Centralt i området findes den udeformerede (også kaldet grovkornede) type, som minder om grå Revsundgranit. I randområderne findes den mere almindelige gnejsgranitiske type, som egentlig er en øjegnejs. Strøkornene består af grå kalifeldspat (evt. rosa). De måler 1-5 cm (evt større). I den udeformerede type er kornene rektangulære og kan være karlsbadertvillinger, men ikke så konstant og tydeligt som i Revsundgranit. I den gnejsgranitiske type er kornene linseagtigt udtrukne. Grundmassen er sort/hvid fin- til middelkornet og består af meget rigelig kvarts, samt af plagioklas, kalifeldspat og biotit. Kvartsen er grå (evt blålig blålig eller brunlig), og for en dels vedkommende finkornet og afrundet pga. trykpåvirkning, men større korn findes også. Plagioklasen er grå/hvid evt med grønlig kerne, op til 1 cm. Kalifeldspaten er grå evt med rødt skær. Især i den gnejsgranitiske type er grundmassen stribet og strøkornene ligger parallelt hermed, men ikke sjældent ses korn der ligger vinkeltret herpå. Undertiden ses granater.
Forvekslingsmuligheder: Revsundgranit, som oftest er mere grovkornet i mellemmassen og sjældent gnejsagtigt deformeret. Begge kan være granatførende.
Holmquist, P. J.: Studien über die Granite von Schweden, s. 180-181
Hesemann, J.,1975: Kristalline Geschiebe der nordischen Vereisungen, s. 20
Zandstra, J. G., 1988: Noordelijke kristallijne Gidsgesteenten, s. 187-188
Lundquist, Jan, Thomas Lundquist og Maurits Lindström, 2011: Sveriges Geologi från urtid till nutid, s.. 148-156