Det område, som jeg her (i overensstemmelse med "Precambrian Geology of Finland") kalder Det Svecofenniske Domæne svarer til det, som i "Sveriges geologi från urtid till nutid" kaldes Den Svecofenniske Delprovins af Den Svecokarelske Provins. Denne sidstnævnte omfatter også nordligere beliggende palæoproterozoiske områder: Den Karelsk-Lapponiske Provins, Granulitbæltet og Petjenga-Varzuugabæltet.
Grundfjeldet i Det Svecofenniske Domæne blev dannet over en periode på godt 100 mill. år ved komplicerede foldninger af vulkanske og sedimentære bjergarter langs den sydvestlige randzone af den arkæiske del af det baltiske skjold. Denne proces kaldes "Den Svecofenniske Orogenese" (eller Den Svecokarelske Orogenese), og den var i det store og hele overstået omkring 1800 Ma.
Afgrænsning
- Mod nordøst har vi Den Arkæiske Provins inkl. Den Karelsk-Lapponiske Provins mm.
- Mod nordvest overlejres de svecofenniske bjergarter af Kaledoniderne, men titter dog frem i små vinduer, hvor Kaledoniderne er borteroderede.
- Mod sydøst dykker overfladen af grundfjeldet mod dybet og dækkes i tiltagende omfang af senproterozoiske og phanerozoiske sedimenter.
- Mod sydvest afgrænses Det Svecofenniske Domæne af det transskandinaviske granit/porfyr-bælte (Internationalt: Transscandinavian Igneous Belt= TIB). Afgrænsningen er ikke skarp, og desuden hersker der nogen uenighed om hvorvidt visse bjergarter hører til Det Svecofenniske Domæne eller TIB (ex: Revsundgranitterne).
Faktisk er uenigheden/forvirringen om, afgrænsningen mellem geologer om hvad der hører til hhv Det Svecofenniske Domæne og TIB så stor, at Stephens m. fl. i 2009 ret overbevisende argumenterer for afskaffelsen af TIB-begrebet. I deres fortolkning er TIB 0- og TIB 1-bjergarterne svecofenniske, men TIB 2-bjergarter (Dalarna og Rätan-områderne) regnes som anorogene og kobles sammen med rapakivibjergarterne. Indtil videre fastholdes TIB-begrebet dog i denne præsentation.
Inddeling
Den svenske del kan inddeles i fire regioner:
- Nordlige region, som omfatter Norrbottens Län samt Skelefte- og Kirunafelterne. Området behandles her kun sporadisk.
- Mellemste region, som omfatter det centrale og sydlige Norrland. Kaldes ofte "Det Botniske Bassin".
- Sydlige region, som omfatter Bergslagen, Uppland, Sörmland samt dele af Östergötland og Småland. Bergslagen er et ikke præcist defineret område, som har været hjemsted for intensiv minedrift siden middelalderen. Geologisk set anvendes det ofte om næsten hele den sydlige region bortset fra de allersydligste (Östergötland og Småland).
- Västervikområdet, som jeg har valgt at behandle for sig selv, da bjergarterne her adskiller sig markant fra bjergarterne i resten af Den Sydlige Region
I Finland kan man forenklet skelne mellem
- Sydfinland, som er en direkte forsættelse af den svenske sydlige region. Begge har deres oprindelse i "Bergslagen microcontinent"
- Vestfinland, som ikke omtales yderligere her
- Nord- og Østfinland, som ikke omtales yderligere her.
Endelig har vi som en selvstændig enhed, som er spredt ud på mange små enkeltenklaver:
Lehtinen, Nurmi og Rämö 2005 : Precambrian geology of Finland. Elsevier
Lundquist, Jan, Thomas Lundquist og Maurits Lindström, 2011: Sveriges Geologi från urtid till nutid
Bogdanova, S. V., R, Gorbatschev & R. G. Garetsky: East European Craton. Encyclopedia of Geology, vol. 2, s. 34-49. 2005, Elsevier.
Stephens, Michael B. m. fl., 2009: Synthesis of the bedrock geology in the Bergslagen region, Fennoscandian Shield, south-central Sweden
Roberts, M. W. and Slagstad, Trond: Continental growth and reworking on the edge of the Columbia and Rodinia supercontinents. 1.86–0.9 Ga accretionary orogeny in southwest Fennoscandia. International Geology Review, 2014