Fellingsbrogranit, Örebrogranit, Lisjögranit m. fl. er senorogene, grovporfyriske, type S-granitter med op til 4 cm store bredt rektangulære, evt. afrundede, grårøde mikroklinkrystaller, som ofte er udviklet som Karlsbadertvillinger. Herudover er der en del oftest gullighvid, sericiteret plagioklas, glasagtig kvarts (grå eller gullig) og rigelig biotit, som giver stenen et ret mørkt præg. Enkullengranit er en småporfyrisk udgave af Fellingsbrogranit. Den er intruderet op i den sydlige del af den finkornede Malingsbogranit, som den er omgivet af og måske delvist sammenblandet med. Man ser dog også det modsatte mønster, hvor Malingsbogranitter intruderer i Fellingsbrogranit, som aldermæssigt står de lige. I Fellingsbrogranit ses ofte sprækker fyldt med fluorit og/eller ametyst.

Efter ny svensk nomenklatur indgår disse granitter i GP-suiten (granit-pegmatit).