Postorogene granitter i Sydfinland og på Ålandsøerne

Da den svecofenniske bjergkædefoldning endelig mistede pusten omkring 1,8 Ga, kom der, hvad man kunne kalde en udfladning af den sammenpressede skorpe. Den trykaflastning, som det førte til i dybden, var tilstrækkeligt til at der flere steder kom en opsmeltning af de dybe dele af skorpen delvist opblandet med kappemateriale. Den herved dannede magma banede sig vej opad og der dannedes cirkelformede intrusioner med diametre på 4-5 km i den øverste del af jordskorpen (Lemlandmassivet noget større). De gennembryder kystgranitterne (Perniögranit mm) og er altså yngre end disse. Der er tydelige tegn på magmamixing og -mingling. Mange steder gennemskæres disse intrusioner af diabas- og kvartsporfyrgange af rapakivialder.

Takket være erosionen er vi i dag i stand til at betragte et tværsnit af, hvad der dengang var et glohedt magmakammer. Især i Åva-massivet i den nordøstligste del af Ålandsøerne kan man se ringformet anordning af de granitiske og mere basiske bjergarter, som størknede i magmakammeret efterhånden som det afkøledes fra kanterne ind mod centrum.

Ud over Åva-massivet kendes tre andre massiver af denne type på Ålandsøerne (Lemland, Seglinge og Mosshaga) og en række ikke nærmere beskrevne fra Sydfinland.

Generelt er disse postorogene granitter grove, porfyriske rødlige bjergarter, som ofte udviser flydemønster med parallellisering af feldspatmegakrysterne. Kvartsen er rekrystalliseret efter udsættelse for deformerende kræfter (eng: strain) og det samme gælder undertiden for plagioklasen. Mørke mineraler udgøres af hornblende og biotit samt undertiden rigeligt titanit. De mørke mineraler danner langagtige aggregater. I Seglindemassivet findes mere granodioritiske bjergarter, som er mindre porfyriske og ikke udviser flydemønster.

Lemlandgranit

Lemlandgranitten stammer fra den sydvestligste af de postorogene intrusioner og dannedes for ca. 1,77 mia år siden. Den findes nu i et område på 3x13 km, men den oprindelige intrusion var større inden den blev intruderet af yngre rapakivibjergarter.

Den typiske Lemlandgranit er en porfyrisk granit præget af rektangulære, lysebrune/kødfarvede, ofte noget ensrettede, tydeligt perthitiske alkalifeldspater, som typisk måler 0,5-2 cm, men kan have ret forskellig størrelse i samme sten. Plagioklas findes i varierende mængder og har en mørk rødbrun farve pga. hæmatitimprægnering. Plagioklasen er ofte idiomorf, og findes både som fritliggende korn og som inklusioner i de store kalifeldspater - særlig typisk ses plagioklaskornene langs kanterne på kalifeldspaterne. Der er rigeligt mørkegrå kvarts, mest i kornede aggregater - kun sjældent som inklusioner i feldspaterne. Ret sparsomme mørke mineraler i form af hornblende og biotitsamt undertiden rigeligt titanit. Magnetit og apatit ses også.

Der er i intrusionen områder med intermediære bjergarter fra granodioritter til kvartsmonzonitter. Ligeledes er der gange med finkornet Lemlandgranit.

Mosshagagranit

Mosshagagranit kommer fra øen Mosshaga lidt ØNØ for Lemland. Intrusionen har en alder på ca. 1,79 Ga.

Det er en porfyrisk granit med 1-3 cm store, rektangulære, teglrøde kalifeldspater, som ofte danne karlsbadertvillinger. Disse ligger i en grov mellemmasse (som musten i mørtel), som først og fremmest består af uregelmæssige lysegrå kvartskorn op til 5 mm samt biotit, som især følger grænsefladerne mod kalifeldspaterne. Plagioklas upåfaldende. Det drejer sig om en ikke særligt velbeskrevet bjergart. Bedste foto er fra Zwerfsteenweb.

Åvagranit

Åvaintrusionen danner et ringkompleks med både granit, monzonit og lamprofyriske gange. Er beliggende ud for byen Turku (Åbo). Åvagranitten er en grov, porfyrisk granit med med brunrøde, rektangulære, ofte lidt afrundede, perthitiske alkalifeldspater, som kan danne karlsbadertvillinger. Rød ring af plagioklas skal kunne forekomme i randzoner (Zandstra). Feldspaterne måler 5-40 mm. Kvartsen er grå eller blålig, 1-12 mm. Mere eller mindre biotit, evt lidt hornblende. Rigeligt titanit. Det drejer sig om en ikke særligt velbeskrevet bjergart. Bedste foto er fra Zwerfsteenweb.