Vängegranit udgør sammen med bl. a. Arnögranit og de granodioritiske/tonalitiske Uppsala- og Salagranitter de tidligtorogene granitoider i Bergslagen. De har alle en alder på ca. 1,89-1,87 Ga.

Vängegranit findes i et 100 km2-stort område omkring den lille by Vänge vest for Uppsala. I intrusionen findes ud over Vängegranitten intermediære og basiske til ultrabasiske bjergarter. Nogle steder ses tegn på at Vängegranitten på kontaktsteder med Uppsalagranodioritten er den ældste , mens der andre steder er tegn på det modsatte. Det betyder formentlig at Vängegranit og Uppsalagranodiorit har samme alder.

Vängegranit er en middel- til grovkornet granit, som har bleg- til teglrøde kalifeldspater, som danner forrevne masser med uregelmæssig begrænsning. Plagioklas findes i mindre mængde i form af hvide (evt grønligt skær) til lyserøde firkantede/uregelmæssige korn op til 5 mm. Kvarts udgør op til 40% og er i hovedsagen en finkornet mellemmasse , som danner et netværk mellem feldspaterne. Der kan også være intakte større kvartskorn. Kvartsen er grå eller grumset-gullig, kan også være ovre i det blålige. De varianter hvor kvartsen er gullig (honningfarvet) er lettest at genkende (Rudolph). Biotit ses i spredte reder på op til 1 cm, men er ikke dominerende. Enkelte steder ses kvartsocelli, som er afrundede kvartskorn med en ring af hornblende. Kvartsocelli anses for at være et bevis på, at der er foregået en magmamingling af granitisk og mafisk magma (jvf. ringkvartsporfyr fra Ålandsøerne). I nogle områder er Vängegranit porfyrisk med megakryster af rødlig kalifeldspat i en mere finkornet mellemmasse. Pegmatitiske områder findes også.

Vätögranit (også kaldet Norrtäljegranit), som findes længere mod øst ved Vätö, kan minde om Vängegranit, men kalifeldspatten er mørkere rød, den er ikke så grovkornet og indeholder mere biotit.

På de fleste kort fra SGU skelnes ikke mellem de forskellige granitter.