I den sydlige del af Stockholms skærgård findes et NØ/SV forløbende strøg af stærkt deformerede bjergarter, som er stribet med vekslende lyse kvarts- og feldspatrige zoner og mørke amfibolitiske zoner. Strøget kan ses på på øerne Utö, Örnö, Nämdö og Runmarö. På Örnö optager den den Ornöhuvud på den nodlige spids.
Bjergarten, som kaldes Örnöit, menes opstået ved intensiv forskydning og mylonitisering af såvel svecofenniske overfladebjergarter som tidligt orogene intrusivbjergarter.
Örnöit omtales ofte som en dioritisk bjegart, men er altså metamorf og er i. ø. mere plagioklasrig end en almindelig diorit. Den er uenskornet og kan have flere cm- store megakryster af såvel plagioklas som hornblende i en mere finkornet mellemmasse. Plagioklasen i mellemmassen er fin- til mellemkornet, sukkerkornsagttig og hvid eller svagt lyserød. Hornblenden er grønligsort og kan blive helt op til 6-10 cm. Accesoriske mineraler er diopsid, biotit, mikroklin og endvidere titanit, apatit, magnetit og pyrit. I den perifere del af intrusionen er hornblendenålene delvist parallelt orienterede og der er zoner , som er næsten fri for mørke mineraler.
Hr. Jelle A. de Jong fra Drachten i Holland har givet mig tilladelse til at anvende fotos og beskrivelser af tre eksemplarer, som er fundet på hans hjemegn. Imponerende fund og glimrende fotos og beskrivelser!
Zandstra, J. G., 1988: Noordelijke kristallijne Gidsgesteenten, s. 210-212
Lundquist, Jan, Thomas Lundquist og Maurits Lindström, 2011: Sveriges Geologi från urtid till nutid. s. 144