Kongsbergsegmentet er et N-S gående linseformet segment, som måler ca. 50 km i bredden og 150 km i længden.
Mod sydøst grænser Kongsberg op mod Oslofeltet og mod nordøst mod Idefjordsegmentet. Grænsen mod Idefjord er en 500 m bred zone med mafisk gnejs omdannet i amfibolitfacies - Åmot-Vardefjell Shear Zone. Zonen fortsætter et godt stykke mod nordvest fra Kongsbergs nordspids, hvor den danner grænsen mellem Telemark- og Idefjordsegmenterne.
Mod vest grænser Kongsbergsegmentet op til Telemarksegmentet langs Sokna-Saggrenda Shear Zone (SSSZ), som er en op til 2 km bred zone, som er deformeret ad flere omgange under den sveconorvegiske orogenese.

Lige som Bamblesegmentet er Kongsberg præget af mesoproterozoiske orthognejser og lidt yngre metasedimentære bjergarter, som ligger i N-S gående bånd, og også lige som i Bamble har der været en periode med bimodal magmatisme før den sveconorvegiske orogenese. Alle bjergarterne blev udsat for tidlig sveconorvegisk metamorfose og deformering.

Hovedelementerne i Kongsberg er

• Kongsbergkomplekset, som består af orthognejser med en sammensætning svingende fra granitisk over dioritisk til gabbroide. Deles i en vestlig og en østlig del af Modumkomplekset. Alderen på protolitherne er ca. 1560-1505 Ma.
  Ex.: Holleia gabbrointrusion
• Modumkomplekset. Kvartsitdominerede, båndede gnejser, som generelt er finkornede og nogle steder migmatitiske. De stammer sandsynligvis fra både vulkanske og sedimentære protolither. Aflejringen er sket ca. 1500-1400 Ma.
  Der er skifrede grafit- og sulfidrige lag, "fahlbands", som er opstået ved metasomatisk alteration på sveconorvegisk tid. Tykkelsen spænder fra få meter op til 900 m.
• Intrusioner dannet ved bimodal magmatisme 1224-1130
  Ex.: Morud metagabbro i Modum-komplekset.
• Under starten af den sveconorvegiske orogenese omkring 1140 Ma blev Kongsberg lige som Bamble udsat for højgrads metamorfose stigende fra grønskifer-amfibolitfacies i sydvest til høj amfibolitfacies i nordøst - enkelte steder endog granulitfacies. Samtidig blev Kongsberg komprimeret i retningen Ø-V, så der opstod N-S forløbende foldninger og næsten lodret orienteret foliation.
  I næste fase Blev telemark ført mod syd i forhold til Kongsberg langs SSSZ, og der opstod også deformationszoner internt i Kongsberg-segmentet (Hokksund-Solumsmo Mylonitzone).
  I slutfasen gled Telemark og Kongsberg så lidt fra hinanden igen langs med SSSZ. Mens der i denne extensionsperiode var anorogen magmatisme med dannelse af mange granitiske intrusioner i Telemark, Bamble og Idefjord, gav det sig kun udslag i få lamprofyrgange i Kongsberg.
• I perioden 750–600 Ma blev fragmenteringen af Rodinia ledsaget af riftrelaterede intrusioner, bl. a. i form af det nærliggende Fenfelt. Også inde i Kongsberg-segmentet har man for nyligt fundet gange af denne alder. De udgør ikke nogen stor del af Kongsbergs samlede bjergarter, men er vigtige for at forstå den geologiske udvikling.
  Ex.: Vinoren ultramafisk lamprofyr.
• I forbindelse med dannelsen af Osloriften i Permblev gnejserne gennemskåret af gange bestående af dolerit, kvarts og calcit. Hvor calcitgangene skar de tidligere omtalte fahlbands udfældedes det sølv, som Kongsberg er berømt for.
  Samtidig reaktiveredes SSSZ, og der opstod en zone med sprød deformering, som nogle steder falder sammen med SSSZ og andre steder ligger lidt inde i Telemark-segmentet. Zonen kaldes "Great Friction Breccia" eller på klingende norsk “Store Rivningsbreksje”.

Selv om Kongsberg geologisk set er overordentlig interessant, er det ikke ikke et eldorado for ledeblokssamlere. Mig bekendt er der ikke anvendelige bjergartstyper.