Rätanbatholithen dækker et sammenhængende område på ca. 5000 km2 på grænseområderne mellem Dalarna, Hälsingland, Härjedalen og Jämtland samt et lille satelitområde syd herfor mellem Tandsjöborg og Noppikoski. Alderen er 1,70-1,68 Ga - dvs. at bjergarten hører til TIB-2.

Under Rätangranit beskrives sædvanligvis to varianter - den ikke-deformerede og den deformerede, som vel burde glide jævnt over i hinanden, men som fremtræder ganske forskelligt. Fælles for de to typer er en mineralsammensætning med ca. 50% plagioklas, ca. 20% kvarts og resten kalifeldspat, mørke mineraler og accessoriske mineraler. Bjergarterne er ret udførligt beskrevet hos Hesemann og Zandstra (1988), men hvis man læser Holmquist 1906 konstaterer man, at det ligner afskrift herfra. Holmquist selv refererer til hvad Högbom har skrevet i 1889, så muligvis stammer det meste fra ham!

Den ikke deformerede Rätangranit er en relativt ukarakteristisk bjergart og derfor ikke nogen god ledeblok. Den deformerede Rätangranit, som også kaldes grøn Rätangranit er derimod meget karakteristisk. Påfaldendende er dog, at in situ-eksemplarer, der overbevisende ligner de strandsten, vi plejer at kalde grøn Rätangranit, synes fraværende i ellers meget omfangsrige samlinger (skan-kristallin). Stammer den grønne Rätangranit virkelig fra Rätanbatholithen?