Alnökomplekset

er en af de ca. 400 kendte alkaline og carbonatitiske ringintrusioner og og er typelokaliteten for bjergarten alnöit. Komplekset består af flere intrusioner, som dannedes omkring 610-530 Ma. Muligvis har der også på senere tidspunkter været magmatisk aktivitet: 370 og 230 Ma. Tidsmæssigt er den første periode (som utvivlsomt er den væsentligste) sammenfaldende med dannelsen af Fens-feltet ved Oslo, og man formoder, at der er en genetisk sammenhæng mellem disse to, hvorimod andre kendte alkaline intrusioner i Fennoscandia - både ældre og yngre - ligger tidsmæssigt forskudt langt herfra .

Hovedintrusionen har en diameter på ca. 5 km og er omgivet af migmatitiske bjergarter fra det fennoscandiske grundfjeld (i et lille grænseområde mod SV dog granit). På nuværende erosionsniveau, som bedømmes til at være 500-1000 m under den oprindelige overflade, er nogle af dybbjergarterne blottet, mens taget af værtsbjergarten andre steder stadig er bevaret (ses på kortet som fenitter).

Komplekset består dels af dybbjergarter og dels af gangbjergarter.

Dybbjergarter

Dybbjergarterne kan inddeles i fire rækker, hvor bjergarterne går jævnt over i hinanden. Det er væsentlig at gøre sig klart, at der dermed ikke er sagt, at det svarer til den udvikling magmasammensætningen har gennemgået gennem magmatisk differentation. Mange af bjergartstyperne - især de leukokrate - findes også i pegmatitiske udgaver.

• Den første gruppe indeholder bjergarter som i princippet består af nefelin og klinopyroxen. Med tiltagende pyroxenindhold benævnes de hhv. urtiter, ijoliter og melteigiter. De indeholder altså ikke - eller næsten ikke - feldspater. Ved sekundære processer kan nefelinen være omdannet til cancrinit.
• I den anden gruppe er indholdet af feldspat højere og vi har at gøre med nefelinsyenitter. Disse har som alle Alnöbjergarterne et temmeligt højt indhold af K og tilsvarende lavt indhold af Na i forhold til, hvadman ellers ser i alkaline intrusioner. Nefelinsyenitter med denne sammensætning har der været en nu vigende tradition for at kalde hhv. orthositer, juvitter og maligniter (med stigende pyroxenindhol). På samme måde som i første gruppe er nefelinen ofte mere eller mindre omdannet til cancrinit.
• Pyroxeniter med >90% pyroxen forekommer også.
• Den fjerde gruppe består af Ca-carbonatiter - kaldet søviter efter typelokaliteten i Fen-feltet i Norge.

Gangbjergarter

Gangbjergarterne er som hovedregel dannet til sidst og består dels af de calcitiske eller dolomitiske carbonatiter (hhv. alkiviter og beforsiter) og dels af Alnöiter og Alnöitbreccier. Sjældere gangbjergartstyper er trachytter, pyroxenitter, nefelinitter og fonolitter. Gangene findes dels inde i intrusionen og dels udenfor - ca. 1200 gange i et 1000 km2 stort område er kortlagt.

Fenitter

I fenitzonen er oprindelige migmatitter og granitter omdannet til fenitter.