Alnöit er en ultrabasisk lamprofyr med strøkorn af phlogopit/biotit, pyroxen, magnetit og evt. apatit og olivin. Grundmassen er grå/sort undertiden med et grønligt skær og består af phlogopit/biotit, pyroxen, olivin, magnetit og oftest melilit, som er delvist altereret til calcit. Meget olivinholdige typer kaldes kimberlitisk alnöit. Fund af diamanter er beskrevet *), men sandhedsværdien betvivles.

Alnöit er Medelpads landskapssten.

Alnöitmagmaen er transporteret meget hurtigt fra stor dybde til jordoverfladen, og kan derved løsrive og medbringe fragmenter af eksotiske bjergarter. Man har så en Alnöitbreccie.

Alnöitbreccie indeholder strøkorn af phlogopit/biotit, titanomagnetit, chromdiopsid, titanpargasit (op til 20 cm store megakryster) samt fragmenter (xenolither) af granitter, gnejser, diabaser og söviter. Eklogitfragmenter er observeret, men ikke almindelige

*) Meyer K.-D. 1984: Der erste Diamantfund in Skandinavien - Der Geschiebesammler 18 (1/2), S. 25-36