Aplit og pegmatit: 'Leukogranitiske legemer' findes i stor udstrækning i de bornholmske granitoider. Aplitgange er almindelige i Vanggraniten, pegmatiter i Hammergranitten, mellemkornede typer ses ofte som gange i Rønnegranitten. Forekomster i Gnejsområdet er også almindelige. Skriftgranitdannelse ses ofte i pegmatitterne.

Som i alle den slags bjergarter findes ofte sjældne mineraler - ofte ses allanit, som giver anledning til at der opstår såkaldte "hønserøve".

Dolerit: Callisen (1934) observerede hundredvis af diabasgange og beskrev dem med vanlig akkuratesse. Gangene er næsten perfekt planare. De stryger mellem N og NØ, og de står næsten lodret. Gangenes bredde varierer fra få cm til 60 m. Der er tre store gange: Kjelse Å 60 m, Kaas 40 m, og Listed 30 m. Gangsværme findes ved Helligdommen og Tejn. Alle gange består af olivin-diabas af ensartet karakter. De fører plagioklas og augit som hovedmineraler. Mindre mængder af biotit er til stede. Mange andre mineraler findes. Strukturen er ophitisk. Granitindeslutninger findes stedvis. De fleste gange stryger NNØ og har formentlig relation til Blekinge-Dalarna-doleriterne (knap 1000 Ma) og/eller hyperitdiabaserne langs protoginzonen (ca. 1200 Ma). Nogle få stryger NV og er formentlig relateret til NV-doleriterne i Skåne.

Kullait: Almindingen-graniten gennemsættes af en 2-3 m bred gang med retningen NV/SØ. Gangen, som er grå, er blottet to steder i den vestlige brudvæg . Dens sammensætning er nærmest trakytisk/syenitisk med et højt indhold af alkalifeldspat og ret særegne, mørke mineraler. De sidstnævnte er dog mest erstattet af det grønlige forvitringsmineral klorit.