Ålands-gangporfyrer adskiller sig fra dagbjergartstypen Ålands-kvartsporfyr ved at have en finkornet brunrød/rødbrun grundmasse, ofte med grafisk tekstur. Ved en for løsagtig vurdering kan komme til at bedømme som tæt - så vær omhyggelig! Gangporfyrerne har derudover intakte, runde eller rektangulære alkalifeldspatstrøkorn - altså ikke splintrede eller skærveagtige, som man ser det ved de fleste "rigtige" kvartsporfyrer. Ofte har nogle af disse strøkorn en ring af plagioklas. Herudover er der idiomorfe, runde kvartsstrøkorn på op til 10 mm med dybe indbugtninger. Plagioklasstrøkorn kan ses og xenolither af basalt/dolerit samt xenokryster af anorthosit ses ofte.

Hovedforekomsten finder vi ved Hammarudda og i havet syd herfor: På langs gennem halvøen, som består af ældre svecofennisk grundfjeld, går en ca. 400 m bred gang med en sådan porfyr, og lokaliteten lægger navn til alle forekomster af denne type. Gangen fortsætter ud i havet og forgrener sig til et øst-vestgående strøg som dukker op til overfladen på en række småøer og skær. Grundmassen er nogle steder tydelig kornet og andre steder tæt - i så fald er der tale om "rigtige" kvartsporfyrer.

Som det fremgår af kortmaterialet herunder, er der også et område med kvartsporfyrer i Signilskärfjärden, som ligger i Ålandshavet vest for hovedøen. Her er der et tilnærmet trekantet område på godt 100 km2 som for størstedelens vedkommende er dækket af havet. Ifølge det geologiske kort finder man i den nordlige del den bjergartstype som finske geologer kalder kvartsporfyragtige rapakivigranitter. Denne betegnelse anvendes hvad enten der er tale om hybridbjergarter (det vil i praksis sige ringkvartsporfyrer) eller ej. I den sydlige og lidt mindre del angives at være kvartsporfyrer. Bjergarterne har indtil for nylig ikke været særlig godt beskrevet, men takket være Matthias Bräunlich, Xander de Jong og Peter Thiessen, som har brugt adskillige sommerferier på at udforske Åland, er vi nu bedre stillet. Deres undersøgelser bekræfter at den nordlige del med enkelte undtagelser består af ringkvartstyper. Undtagelser findes på et par af de nordligste skær hvor de finder kvartsporfyrer af Hammarudda-type. I den sydlige del hvor der kun er enkelte småøer, har de fundet kvartsporfyrer i forskellige afskygninger.