Som det er beskrevet i opslaget om rapakivibjergarters geologi, er bimodal magmatisme et af hovedelementerne heri. Når man ser på geologiske kort over rapakivi-massiver er det tydeligt, at det er meget forskelligt, hvorstor en andel af arealet der indtages af mafiske bjergarter og anorthositter. En af grundene hertil er, at erosionsniveauet er forskelligt fra massiv til massiv. På Ålandsøerne er der kun meget få eksponerede områder med gabbro/dolerit og leukogabbro/anorthosit, men til gengæld udgør hybridbjergarter en betydelig del. Hybridbjergarterne findes i 2 store områder: Et område øst for Mariehamn og et område i Ålandshavet vest for hovedøerne, hvor de kun på nogle få øer og skær dukker de op over havets overflade.
De teksturelementer, som afslører hybridisering er
Blandt stensamlere går typer med kvartsocelli under betegnelsen ringkvartsporfyr - også selv om det porfyriske ikke altid er lige indlysende. Jeg vil gerne slå et slag for, at man er lidt mere præcis og forbeholder betegnelsen til de tydeligt porfyriske og granitporfyriske typer.
Bergman, L. 1981: Berggrunden inom Signilskär, Mariehamn och Geta kartblad. Geological Survey of Finland
Eklund, O., S. Fröjdö, B. Lindberg: Magma mixing, the petrogenetic link between anorthositic suites and rapakivi granites, Åland,SW Finland. Mineralogy and Petrology, 1994, Volume 50, Issue 1-3, pp 3-19