Ålands-rapakivigranit omfatter de typer, som hverken har ovoider eller pyterlitisk tekstur. Det drejer sig om både énskornede og om let porfyriske granitte. Hvordan helhedsindtrykket er af disse typer, kommer i høj grad an på indholdet af plagioklas og mørke mineraler - jo mere der er af disse, desto mere kaotisk og broget vil bjergarten se ud. Det siger sig selv at variationsbredden i gruppen er meget stor og at afgrænsningen mod rapakivier, pyterlitter, aplitter og også hybridbjergarter er glidende. Der er to hovedgrupper:

• Laksefarvede, homogene, lyse typer bestående af alkalifeldspat og kvarts med beskedne mænder mørke mineraler (biotit). Nogle har eget navn:
  • Hagagranit findes i et område i den nordlige, centrale del af hovedøen. Hagagranit minder på mange måder om Ålands-rapakivigranit med pyterlitisk tekstur. Ligheden ligger især i mineralindholdet: Alkalifeldspat, kvarts og lidt biotit. Forskellen ligger i at alkalifeldspatterne er mindre (<5 mm) og i at kvartskornene ikke er tydeligt kantede og guirlandedannende. Grafisk tekstur ses ikke.
  • Mariannehamngranit, som findes omring øernes hovedby Mariannehamn, ligner Hagagranit overordenlig meget, men kvartskornene er ikke så tilbøjelige til at danne guirlander. Grafisk tekstur kan ses i ringe omfang.
  • Ålandsgranofyr. Består næsten udelukkende af kalifeldspat og kvarts sammenvokset i grafisk tekstur, som kan ses med det blotte øje. Ikke alle Ålands-granofyrer har denne mineralsammensætning og dermed følgensde sarte farver.
• Mere farvestrålende typer, som regel med større indhold af mørke mineraler (hornblende) og plagioklas. Ofte hæmatitimprægneret med meget farveintense områder. Grafisk tekstur ses næsten altid. Spredte ovoider evt. med plagioklasring kan ses.