Gabbroider besætter felterne 9 og 10 i QAPF-diagrammet. Gabbro i sig selv findes i felt 10, hvor plagioklas udgør 90-100% af al feldspat og hvor plagioklasen er de calciumrige typer labradorit og bytownit.

Den anden hovedbestanddel af gabbro er augit. Hertil kan komme mindre mængder kvarts eller nefelin, orthopyroxen, amfibol, olivin, biotit, magnetit og ilmenit. Det ofte store indhold af mørke mineraler medfører, at farveindexet bliver højt.

Gabbro er oftest en massiv bjergart, men flydestruktur og magmatisk lagring forekommer. Oftest grov- eller mellemkornet, men kan være ret finkornet.

Hvis der er stort indhold af plagioklas (ingen fast grænse men skønsmæssigt >65%) taler man om en leukogabbro.

Hvis der er >90% plagioklas er bjergarten en anorthosit.

Gabbroer forekommer mange steder i Fennoskandia - ofte i rapakivikomplekser, som er resultatet af bimodal magmatisme.

I Oslofeltet har vi de såkaldte "gabbroid plugs", som rummer Osloessexitterne - imidlertid er de fleste af disse præget af natriumrige plagioklaser, hvorfor de tilhører dioritfamilien. Da det ikke er muligt at skelne mellem disse plagioklastyper uden hjælpemidler, betragtes de her alle som dioritter.

Det er ikke muligt at skelne mellem gabbroer fra forskellige lokaliteter.