Ved inddelingen af bjergarter kan man benytte to metoder, som desværre ikke altid giver samme resultat.

• Den modale sammensætning - Her måler man den procentvise sammensætning af kvarts, alkalifeldspat, plagioklas og foider. Herefter går man ind i det såkaldte QAPF-diagram (også kaldet Streckeisendiagram) og lander i et felt, som angiver hvilken bjergartstype man har med at gøre..
• Den normative sammensætning - Her laver man en kemisk analyse, som viser, hvor mange procent der udgøres af SiO2, TiO2, Al2O3, Fe2O3, FeO osv. Herefter kan man ved en kompliceret udregning nå frem til en mineralsammensætning, som ganske vist ikke behøver at svare til virkeligheden, men som er sammenlignelig med andre bjergarter - den såkaldte CIPW-norm.

Vi vil her holde os til at anvende den modale sammensætning, hvilket gør det bydende nødvendigt, at man forstår, hvad QAPF-diagrammet går ud på.

For felt- og amatørgeologen vil det som oftest være tilstrækkeligt at anvende den forenklede feltudgave af QAPF-diagrammet.

Når man samtidig skeler til hvilke bjergarter, der forekommer på vore breddegrader, når man frem til at opdele de ikke-ultramafiske dybbjergarter i fire typer, som angivet her:

• Granitiske bjergarter ≈ granitoider: Består af lyse mineraler , som normalt er klart dominerende, og mørke mineraler. Kvartsen udgør 20-60% af de lyse mineraler, mens resten er alkalifeldspat og plagioklas - samt i nogle tilfælde muskovit. De mørke mineraler er først og fremmest biotit og hornblende. Herudover accesoriske mineraler.
• Syenitiske bjergarter ≈ syenitoider: Består overvejende af lyse mineraler i form af kalifeldspat og plagioklas. Kvarts mangler eller udgør en mindre andel. Derudover er der varierende mængder mørke mineraler, først og fremmest biotit og hornblende.
• Foidsyenitiske bjergarter: Består overvejende af lyse mineraler i form af alkalifeldspat og plagioklas. Kvarts mangler, hvorimod der er feldspatoider i form af især nefelin - evt. også cancrinit, leucit mm. Varierende mængder mørke mineraler, som ofte er natriumrige pyroxener og amfiboler så som ægirin og arfvedsonit.
• Gabbroide bjergarter - dioritiske bjergarter - anorthosit: De lyse mineraler, som overvejende er plagioklas, udgør almindeligvis en mindre andel af bjerarten end hos de andre grupper. Hvis Na-rige plagioklastyper er dominerende, har vi med dioritiske bjerarter at gøre - hvis det er Ca-rig plagioklas, der er mest af, har vi gabbroide bjergarter. En gabbroid bjergart med meget Ca-plagioklas (ingen fast grænse) kaldes en leukogabbro, og hvis Ca-plagioklasen (anorthit) udgør mere end 90% har vi en anorthosit.