Under opbygning
Granoblastisk plagioklas-pyroxen granofels
Mafiske bjergarter, som udsættes for metamorfose i granulitfacies kaldes mafiske granulitter. De findes som regel i tæt relation til granatamfibolitter. I Vestsverige udgør disse mafiske bjergarter små enklaver i de klart dominerende sure gnejser og granulitter. Det var først omkring 1990, man blev opmærksom på at mafisk granulit (og den relaterede granatcoronit) var udmærkede ledeblokke (R. Vinx). Lignende bjergarter findes i mindre omfang i Kongsberg- og Bamblesegmenterne i Sydnorge.
I mafiske granulitter er de H2O-holdige mineraler hornblende og biotit omdannet til pyroxen. Hovedmineraler herudover er plagioklas og oxider. Kornstørrelsen af disse varierermellem <1 mm til ca. 5 mm. Pyroxenerne er mat sorte eller har ofte et tydeligt grønt skær. Plagioklasen kan være mørktfarvet.
Der er altid rigeligt med røde granater, som ligger spredt, ofte uregelmæssigt fordelt. Granaterne er tydeligt mindre end hovedmineralerne. Makroskopisk viser granaterne sig i første omgang som et svagt brunt skær og bjergarten ligner en forvitret ferrogabbro. I det hele taget ligner mafiske granulitter ofte ikke-metamorfoserede gabbroide bjergarter, ikke mindst fordi de ofte har været udsat for statisk (ikke dynamisk) tryk og dermed fremstår udeformerede. Af samme grund ser man også ofte, at teksturelle forhold i den oprindelige bjergart er bevaret, fx. ofitisk tekstur og magmatisk lagdeling.
Ved højere tryk bliver granaterne mere tydelige, men beholder deres beskedne størrelse. Undertiden findes granaterne koncentreret på grænsefladerne mellem de mafiske mineraler og plagioklas. Dette er udtryk for at granaterne dannes ud fra disse mineraler, og at der ikke er indtrådt en ligevægtstisltand. Denne specialtype af mafisk granulit kaldes granatcoronit.
Man kan også se coronadannelse i forbindelse med retrograd metamorfose, hvor der på grænsefladen mellem augit og plagioklas i forbindelse med trykaflastning mm dannes hornblende. Dette fænomen ses nok hyppigere i Bamble i Sydnorge.
Vinx, R., 1998: Neue kristalline SW-schwedische Leitgeschiebe