Åmålkomplekset strækker sig i et bælte på ca. 150 km fra Uddevalla i NNØ-lig retning. Det er brudt op i mindre enheder af overvejende granitiske intrusioner tilhørende Göteborgsuiten. Det består af vulkanske og sedimentære lag, som har været udsat for metamorfose i grønskifer- til amfibolitfacies både under den gotiske og den sveconorvegiske orogenese. Mange steder er lagene kraftigt foldede, men omkring Tösse syd for Åmål findes relativt upåvirkede vulkanitter i form af den basiske Tösseporfyr og den rhyolitiske Åmålsporfyr. De er dannet ca. 1620 Ma.
Tösseporfyr har en grå/sort grundmasse og hvide til grumsetgullige strøkorn af plagioklas. Desuden færre let rødlige strøkorn af kalifeldspat. Strøkornene fremtræder noget uldne.
Åmålsporfyr har blålige kvartsstrøkorn og stærkt epidotiserede feldspatstrøkorn og chloritiserede aggregater af mørke mineraler.
De metasedimentæge bjergarter udgøres af arkotiske sandsten og pelitter, som naturligvis også i varierende grad er metamorfoserede.
Bergström, Ulf & Jönberger, Johan: Beskrivning av berggrunden inom ett område på kartbladen 9B Dals Ed, 9C Mellerud osh 8C Lidköping. SGU 2021
Gorbatschev, R., 1977. Correlation of Precambrian supracrustal complexes in SW-Sweden and the sequence of regional deformation events in the Åmål tectonic mega-unit. GFF 99, 336–346.
Peterson et al: Mesoproterozoic continental growth: U–Pb–Hf–O zircon record in the Idefjorden Terrane, Sveconorwegian Orogen. Precambrian Research, Volume 261, 2015, Pages 75-95