På overgangen mellem nedre og øvre Dala-serie i området omkring Orsasjön findes flere hundrede meter tykke sedimentlag, som består af kvartsit, sandsten, konglomerat, tuf, agglomerat og breccier. Der er tale om nedbrydningsprodukter fra de allerede dannede magmatiske bjergarter, hvilket fremgår af brudstykkerne i konglomeraterne. De består overvejende af porfyrer, porfyritter og granitter samt mindre mængder af kvartsit og amfibolit.

Aflejringerne, der strækker sig fra Mora i syd til Orrklitten i nord og fra Älvdalen i vest til Grönklitten i øst, betegnes Digerbergaflejringerne efter Digerberget øst for Orsasjön, og især det karakteristiske Digerbergkonglomerat er en udmærket ledeblok, da det ofte indeholder brudstykker af kendte Dalaporfyrer. Digerbergkonglomerat består af en kornet, sandstens- eller arkoseagtig grundmasse med afrundede boller af forskellige bjergarter. Bollestørrelsen kan variere fra 1 cm og op til flere decimeter, og bollerne er ofte karakteristiske Dalaporfyrer, og -granitter. Det viser, at sedimentationen ikke kun fandt sted mellem TIB 1 og TIB 2, men fortsatte med mellemrum helt frem til afslutningen af dannelsen af Dalarnes centrale porfyr- og granitområde.