Det område, som behandles her, er det, som Hjelmqvist kalder det centrale porfyr- og granitområde, og som er en del af Det Transskandinaviske Magmatiske Bælte.

Afgrænsning

Hvis man betragter landskapet "Dalarna" (eller Kopparbergs Län, som det hed , da Hjelmquist skrev standardværket "Beskrivning till bergggrundskarta över Kopparbergs Län" i 1966), kan man se, at dette centrale område er omgivet af enheder, som tilhører andre geologiske formationer:

• Mod sydøst finder vi svecofennisk grundfjeld bestående overvejende af metavulkanitter, som er intruderet af granitter af Mallingsbo- og Enkullentype. Også den lille rapakiviintrusion Noran findes her. Geologisk hører området under den sydlige del af Det Svecofenniske Domæne.
• Mod sydvest har vi grænseområdet mod Värmland, som geologisk hører under det østlige segment af Det Sydvestskandinaviske Domæne. Protoginzonen kører igennem her og bjergarterne er stærkt forgnejsede.
• Mod nordvest maser Kaledoniderne sig frem og dækker ind over TIB-bjergarterne.

Et yderligere bevis på, at administrative grænser ikke trækkes efter geologiske hensyn, finder vi ved Dalarnas grænse mod hhv. Norge (Trysil), Härjedalen og Gävleborgs Län (Orsa Finmark). Her fortsætter TIB-bjergarterne ufortrødent ud over grænserne. De bjergarter - først og fremmest porfyrer - som har hjemsted i disse områder er mindre kendte fordi de ikke er behandlet i Hjelmquists klassiske beskrivelser af Dalarna.

I den vestlige del af granit-porfyrområdetet finder man et stort område, som er dækket af sandsten (såkaldt jotnisk sandsten).

Ligeledes findes flere generationen af mafiske gang- og overfladebjergarter.

Dalagranitter

Granitterne i Dalarna er dannet i to omgange.

• Under TIB 1 (ca. 188 Ma) intruderedes Järnagranitten
• Under TIB 2 (ca. 1700 Ma) kommer så de egentlige Dala-granitter: Garberg- og Siljangranit.

Dalaporfyrer og -ignimbritter

Langt de fleste porfyrer tilhører TIB2, men mod syd findes et mindre område med TIB1-porfyrer. Det er senere delt i en sydlig del (Nås-Tyfors-området) og en nordligere del omkring Venjan af intruderende granitter fra både TIB1 og TIB2. Hjelmquist skelnede i sin tid mellem en nedre og en øvre Dalaserie. Den nedre Dalaserie omfattede ud over de ovennævnte TIB1-porfyrområder også mange af de perifert beliggende kvartporfyrområder mod vest og nord, men moderne dateringsmetoder har vist at disse tilhører TIB2.

Dala-porfyrer dækker store områder især i det centrale Dalarna strækkende sig ind i Härjedalen og Orsa Finmark mod nord og ind i Trysil-området i Norge mod vest. Der angives et areal på ca. 6000 km2 i Dalarna, og herudover er et område på ca. 5000 km2 dækket af Dala-sandsten. Tykkelsen af porfyrlagene menes at være flere hundrede meter. Når der er så store områder med bevarede suprakrustale bjergarter skyldes det, at hele området er forskudt i dybden i forhold til tilgrænsende områder og derfor har undgået erosionens destruktive kræfter.

Andre bjergarter fra Dalarna

Man finder tre forskellige typer af mafiske bjergarter i Dalarna: Särnadiabas, Åsbydiabas og Öjebasalt, som ofte kaldes Öjediabas.

Et lille område med en nefelinsyenitisk intrusiv bjergart i Särnakvartsporfyren er langt yngre end de andre Dala-bjergarter - den har en alder på ca. 280 Ma. Forbundet med denne såkaldte Särnait er vidt udbredte gange af Särnatinguait.

Ældre sedimentære bjergarter end den jotniske sandsten har også stor udbredning i Dalarna. I princippet falder de uden for dette site's rammer, men trods dette vil to typer blive omtalt, fordi de har så tydelig relation til nogle af de krystalline bjergarter. Det drejer sig om Digerbergaflejringer og agatkonglomerat.