Garberggranitten er intruderet ind i porfyrerne i den nordlige del af det centrale porfyrområde i Dalarna, og findes i flere adskilte områder - dels i selve Garbergmassivet og dels i de nordligere Mossiberg- og Lobergmassiver. Det er en TIB2-granit og alderen er ca. 1,7 Ga. Garberggranit og den marginalt yngre Siljangranit mod syd udgør de egentlige Dalagranitter. De er dannet i et tektonisk udtyndingsmiljø og har mange lighedspunkter med de rapakivibjergarter, som skulle komme et par hundrede millioner år senere. Fx. ses både rapakivi- og antirapakiviteksturer, mikrografisk tekstur og runde, korroderede førstegenerationskvartskorn. Garberggranittens kemiske sammensætning svarer til, hvad man finder i Bredvadporfyr, og det antages, at disse to bjergarter stammer fra samme magma.

Typelokaliteten findes ved Garberget, som ligger mellem Mora og Älvdalen. Den her forekommende almindelige Garberggranit er en porfyrisk granit med en fin- til mellemkornet dybrød/brunrød/grårød grundmasse bestående af lysegrå kvarts og rød, perthitisk alkalifeldspat. Grundmassen kan i større eller mindre udstrækning være mikropegmatitisk. I denne grundmasse findes varierende mængder af kødrøde kalifeldspater op til 1-2 cm. Nogle af disse har en hvid ring af plagioklas (rapakivitekstur). Plagioklas findes også som selvstændige mindre, hvidlige strøkorn. Enkelte kvartskorn, som oftest er korroderede, kan forekomme, men det meste kvarts er en del af grundmassen. Mørke mineraler forekommer ret sparsomt, mest i form af fine flager af chlorit, men aggregater af biotit, hornblende, malmmineraler, epidot og apatit kan også findes.

Loberggranit er en variant, som findes i den nordøstlige del af udbredelsesområdet omkring Loberget. Den er lysere pga. større indhold af plagioklas. Der kan være store alkalifeldspater med kærne af gråhvid plagioklas. Indholdet af mørke mineraler er større end i den almindelige type.

Garberggranitporfyr har røde feldspatmegakryster som ligger i en kraftigt rød finkornet, evt. granofyrisk grundmasse. Undertiden ligger kalifeldspatterne så tæt, at grundmassen ikke træder i øjnene, og bjergarten ligner en middel- til grovkornet granit. Virker mere mættetrød end almindelig Garberggranit. Det kan være vanskeligt at sætte grænsen mod Trängsletporfyr, som må betragtes som en overgangstype mellem en kvartsporfyr og en granitporfyr.

Garbergkvartssyenit er en middel- til grovkornet kvartsfattig udgave af Garberggranit. Hovedmineralet er kødrød kalifeldspat, ofte med smudsige gullighvide pletter.

Områder med enskornede, fin- til mellemkornede røde granitter findes også - hvis de findes uden for området, vil de let kunne bedømmes som værende Siljangranitter.