Järnagranit findes i et stort område i det sydlige Dalarna. Det er en TIB1-bjergart og har altså en alder på ca. 1,8 Ga. Den er altså ældre end Sijan- og Garberggranitter, som må betegnes som værende de egentlige Dalagranitter. Järnagranit har i modsætning til disse ikke rapakivikarakter.
Indledningsvis må anføres at en gennemgang af, hvad der er skrevet om Järnagranit, efterlader en læser uden en klar fornemmelse af hvordan en Järnagranit ser ud. Järnagranit har tilsyneladende mange forskellige fremtoningsformer, og for de flestes vedkommende gælder det, at de ikke vil kunne identificeres som løsblokke.
De typer, der er en mulighed for at genkende, er karakteriseret ved
Den typiske Järnagranit er grårød, almindeligvis temmelig grovkornet og ofte porfyrisk. Kalifeldspaten er rødlig og plagioklasen hvid eller grågul. Der er et moderat indhold af hornblende og biotit og moderat til lavt indhold af kvarts, som er lyst røggrå eller gråviolet. Kalifeldspatterne danner ofte 1-3 cm store, rektangulære karlsbadertvillinger. Plagioklaser danner mindre, rektangulære korn som regel under 5 mm. Plagioklasen er basisk oligoklas - ofte med kærne af andesin.
Andre typer af Järnagranitten har mere lyserød/grålig kalifeldspat og hvid/lysegrå/hvidgrøn plagioklas. Denne type kaldes hvid Järnagranit.
Mere sure typer har større indhold af rød kalifeldspat og kaldes rød Järnagranit. Her findes desuden grågul plagioklas, hornblende og lysegrå/gråviolet kvarts. Med tiltagende kalifeldspat og kvarts og aftagende hornblendeindhold dannes typer, som kan forveksdles med Siljangranit - omtales flere steder som overgangsformer, men det giver ikke mening, da der er en aldersforskel på 100 mill. år på de to bjergarter.
De ovennævnte typer af Järnagranit er ret ukarakteristiske og dermed dårlige ledeblokke. En speciel type, som i sin ekstreme udformning er den såkaldte rød-grønne Järnagranit, og som skal kunne findes på grænseområdet mod Siljangranit, kan dog måske med forsigtighed anvendes. Den har store kraftigt røde kalifeldspatøjne på 1-3 cm. Øjnene er ofte rektangulære og kan være karlsbadertvillinger. Mellemmassen har et stort indhold af mat mere eller mindre omdannet plagioklas (grøn, gul, hvid) og et stort indhold af mørke mineraler i form af biotit og hornblende. Titanit som regel også til stede. Kvarts findes som regel kun i moderat/ringe mængde, men kan have en iøjnefaldende blå farve (i så fald tales om rød-blå Järnagranit). Disse typer - hvis de virkelig findes i Dalarna - kan dog forveksles med lignende granitter fra mere sydlige områder (Dalsland) eller fra Rätanbatholithen nordpå, og deres værdi som ledeblok er omstridt.
I tilslutning til Järnagranit findes ved Siljansøens sydbred vest for Leksabdet område med Igelberggranit. Det er en grålig/lyserød porfyrisk granit med middelkornet mellemmasse og delvist ensretttede mikroklinkorn på ca. 3-5 mm x 1-2 cm. Ligner Enkullengranit.
Endelig findes syd for Vansbro Äppelbogranitten. Hjelmquist regnede ikke Äppelbogranit til Dalagranitterne, og den kan betragtes som en overgangsform mod Filipstadgranitterne. Det er en enskornet, grovkornet granit med rød kalifeldspat og gråblå kvarts. Kornstørrelsen kan være over 1 cm - på Korpfjället (hvor IKEA nu har opstillet vindmøller) kan kalifeldspatten endda nå op på 2 cm.
I følge nye SGU-kort tilhører i hvert fald noget af Äppelbogranitområdet TIB2, men det er jo også en kendt sag at man ikke umiddelbart kan kende forskel på TIB1- og TIB2-bjergarter i Filipstadområdet.
Hjelmquist, S.,1966: Beskrivning till berggrundskarta över Kopparbergs Län. SGU. Ca. 40
Lundqvist, Jan, Thomas Lundqvist og Maurits Lindström, 2011: Sveriges geologi från urtid til nutid. s.181